jobsamler.dk
← Alle job

STENSAGERSKOLEN

1 LÆRER SØGES TIL SPECIALSKOLE I AARHUS KOMMUNE

Aarhus Kommune Undervisning & pædagogik Fuldtid Ansøg senest 18. okt. 2026
Ansøg hos STENSAGERSKOLEN →
Vil du være med til at skabe et godt fundament og gode rammer for børnenes læring og trivsel på en specialskole med en kultur præget af mangfoldighed og undervisningsdifferentiering?

Stensagerskolen søger 1 lærer med stærke kompetencer og gerne med erfaring inden for specialundervisning.

  • Stillingen er i indskolingen

  • Det er et barselsvikariat – forventeligt frem til sommerferien 2027.

  • Stillingen er på 37 timer

  • Start 1. december 2026 eller gerne tidligere

KORT OM SKOLEN

Stensagerskolen er en højt specialiseret skole for en bred gruppe af børn og unge med svære fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Vi har læring i fokus og underviser børn fra børnehaveklasse til og med tiende skoleår. Vi har 320 elever og er cirka 270 ansatte.

Stensagerskolen har to afdelinger på henholdsvis Janesvej i Brabrand og Stensagervej i Viby. Indskolingen er på Janesvej.

Børnene/de unge har vanskeligheder og vidtgående forstyrrelser med et eller flere af følgende områder: opmærksomhed, kommunikation, motorik eller perception. Alle vanskeligheder har en karakter, der kræver en særlig hensyntagende specialundervisning. Undervisningen bygger på struktur, forudsigelighed, anerkendelse og tæt guidning.

Skolefritidsordningen er til og med 7.klasse og er integreret med skolen i et helhedspræget tilbud. Pædagoger varetager timerne i SFO efter skoletid og på skolefridage og understøtter derudover den daglige undervisning.

Du bliver ansat til 2 lige vigtige indsatser: Faglighed OG Samarbejde. Begge indsatser er væsentlige ift. kerneopgaven. Det faglige miljø er mangfoldigt, meget specialiseret og med højt engagement. Arbejdet fordrer et bredt tværfagligt samarbejde og vi har ansat lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, talepædagoger, fysioterapeuter, musikterapeut, pædagogisk it-vejleder mv.

VI SØGER 1 LÆRER, DER:

  • har interesse for og meget gerne erfaring med vidtgående specialundervisning og elever med forskellige funktionsnedsættelser, herunder også epilepsi

  • har forståelse for den enkelte elevs behov og udvikling

  • er indforstået med, at nogle børn/unge i perioder kan reagere markant anderledes, end man oplever hos jævnaldrende i almen-området.

  • kan skabe overblik, læringslyst og forudsigelighed for eleverne

  • sætter pris på tæt teamsamarbejde og kan samarbejde med mange faggrupper

  • har lyst til at indgå i et tæt forældresamarbejde

  • har en fleksibel og kreativ tilgang til opgaveløsningen og kan varetage mange forskelligartede opgaver – også af praktisk/plejende karakter

  • er psykiske robuste og optaget af at håndtere professionelt ubehag bedst muligt.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her

Hvis du vil vide mere:

Besøg vores hjemmeside www.stensagerskolen.aarhus.dk, der dog er under opbygning. Hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Hanne Stougaard på tlf. 41 85 71 56.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: søndag den 18. oktober 2026

Samtaler afholdes: torsdag den 22. oktober 2026

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos STENSAGERSKOLEN. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].