
Aalborg Universitet
Adjunkt i hjernescanninger med magnetisk resonans (MR) billeddannelse
Ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Klinisk Institut, Aalborg Universitet er en stilling som adjunkt i hjernescanninger med magnetisk resonans (MR) billeddannelse ledig til besættelse pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter. Stillingen er tidsbegrænset til 2 år (1. januar 2027 – 31 december 2028). Ansættelsen er 20% svarende til 7,4 timer pr. uge.
Dine arbejdsopgaver
Stillingen har et primært forskningsmæssigt fokus på anvendelsen af avancerede billeddannende teknologier i både kliniske og eksperimentelle studier, med særlig vægt på at kortlægge strukturelle og funktionelle forhold af hjernen ved hjælp af avancerede MR-metoder. Arbejdet vil omfatte både indsamling og analyse af MR-data, hvilket forudsætter en solid teoretisk og praktisk baggrund inden for multimodale MR-teknikker, samt mere overordnede opgaver såsom koordinering af MR-faciliteter, kliniske studier og forskningsaktiviteter på afdelingen. Der vil desuden være ansvar for deltagelse i og planlægning af forskningsmøder samt tæt interaktion med forskellige samarbejdspartnere i relation til MR-faciliteterne. Undervisningsdelen af stillingen vil primært omhandle MR-skanningsteknikker samt anvendelsen af MR-hjerneskanninger i kliniske studier.
Dine kompetencer
Du har akademiske kvalifikationer på ph.d.-niveau. Kvalificerede ansøgere skal have en ph.d. eller tilsvarende grad inden for et relevant område, herunder gerne indenfor neurovidenskab. Du har dokumenteret erfaring med neuroimaging (især ved brug af fMRI, DTI, MR-spektroskopi, mm.), samt passende med videnskabelige publikationer af høj kvalitet, svarende til dit karrieretrin.
Som person har du gode samarbejdsevner, og team-orienteret og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Kvalifikationskrav
Ansættelse som adjunkt forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau. Ved den samlede vurdering af den enkelte ansøger lægges vægt på ansøgerens forskningspotentiale. Det forudsættes, at ansøgeren har dokumenteret videnskabelig produktion på internationalt niveau, betydelig viden og indsigt i multimodale MR-teknikker, samt flere års erfaring med funktionel MR, MR-spektroskopi, og diffusion tensor imaging, såvel som dokumenterede undervisningsmæssige kvalifikationer.
Hvem er vi
Klinisk Institut leverer forskningsbaseret undervisning til alle fagområder på den lægevidenskabelige kandidatuddannelse, og bedriver forskning inden for de kliniske specialer.
Klinisk Institut arbejder tæt sammen med de nordjyske hospitaler og almen praksis om undervisning og forskning. Der foregår undervisning af medicinstuderende på flere hospitalsmatrikler og i almen praksis i Region Nordjylland.
Instituttet har tilknyttet cirka 40 forskningsenheder med hvert sit lægefaglige speciale. Ud over disse forskningsenheder har instituttet tilknyttet en række andre forskningsenheder og centre. Hovedparten af instituttets personale har, ud over ansættelsen på instituttet, samtidig en hospitalsansættelse.
Læs mere om Klinisk Institut her.
Stilling er tilknyttet Radiologisk Forskningscenter, som holder til på Aalborg Universitetshospital, hvor der udføres klinisk forskning, særligt på MR-området. Der er særligt fokus på kliniske studier og analyser med identifikation af klinisk relevante biomarkører for sygdomsdiagnostisk, progression, stadieinddeling, behandlingsrespons, mm.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning, hvori begrundelser for at ansøge, kvalifikationer i forhold til stillingen samt intentioner og visioner for stillingen angives
- CV
- Eksamensbeviser (kandidatbevis og ph.d.-bevis)
- Publikationsliste med angivelse af de vedhæftede publikationer, du ønsker tages i betragtning ved bedømmelsen. Du må maksimalt vedhæfte fem publikationer.
- Dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer. Se vejledning til undervisningsportfolio på Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Hvis dette ikke er medsendt, så skal du vedlægge begrundelse herfor.
- Formidlingsmæssige kvalifikationer, herunder deltagelse i udvalg, bestyrelser, foreninger o.l.
- Øvrige kvalifikationer i forhold til stillingen
- Referencer/anbefalinger
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Se kontaktpersoner nederst i opslaget.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Vi anbefaler, at du gemmer en kopi af stillingsopslaget, da opslaget bliver fjernet, når ansøgningsfristen er udløbet.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet indebærer en shortlistingsproces. Du kan læse mere om det her.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter og bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter. Du ansættes og aflønnes desuden efter overenskomst for akademikere i staten og protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.
Du kan læse om lønnen og lønsammensætningen for stillingen i Lønoverblik i forbindelse med rekruttering - Videnskabelige stillinger (VIP). Se det indledende afsnit på siden samt afsnittet ”Adjunkt/Forsker”.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Aalborg Universitet. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].