jobsamler.dk
← Alle job

AL Sydbank

Afdelingsleder til AI Udvikling

København SV Ledelse Fuldtid Ansøg senest 30. okt. 2026
Ansøg hos AL Sydbank →

AI er en strategisk prioritet i AL Sydbank, og vores ambitioner vokser. Derfor søger vi en Afdelingsleder for AI Udvikling, der kan opbygge og lede et stærkt team af AI-specialister. Du får ansvaret for at udvikle AI løsninger, der skaber værdi for kunder, medarbejdere og banken.

Om stillingen

Som en central del af Digital Enablement får du, med reference til afdelingsdirektøren, ansvaret for AI-udviklings området. Du skal drive AI udviklingen og sikre, at initiativer omsættes fra idé til drift, skalerbare løsninger og varige kompetencer i organisationen.

Dine vigtigste ansvarsområder er at:

  • Opbygge og lede teamet i AI Udvikling

  • Udvikle AI-løsninger og AI-agenter

  • Udvikle og sætte retning for AI-platform, arkitektur og udviklingspraksis

  • Drive løsninger fra idé til produktion og skalering

  • Samarbejde tæt med kollegaer i AI Governance, AI Adoption, Digital Banking og forretningen

  • Sikre kvalitet, sikkerhed og compliance i løsningerne

  • Udvikle medarbejdere og skabe et stærkt fagligt miljø

  • Bidrage aktivt til udviklingen af Digital Enablement

Dit primære arbejdssted bliver på Sluseholmen i København eller på Peberlyk i Aabenraa. Uanset lokation bliver du en del af ét samlet hold, og derfor er det vigtigt, at du motiveres af samarbejde og fællesskab på tværs af geografier.

Om dig

For at lykkes i rollen ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med at lede udviklingsteams

  • Har erfaring med softwareudvikling, AI, data eller beslægtede teknologiske områder

  • Er en dygtig personale leder der kan skabe retning, engagement og resultater gennem andre

  • Kan omsætte strategi til konkret fremdrift

  • Har forståelse for governance, sikkerhed og regulerede miljøer

  • Trives i samspillet mellem teknologi, forretning og mennesker

Som leder får du succes ved at kombinere din teknologiske indsigt med evnen til at skabe stærke relationer og samarbejde på tværs. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at være en del af en bank, hvor fællesskab, sparring og tværgående samarbejde er en central del af kulturen.

Om os

Digital Enablement har ansvar for AL Sydbanks indsatser inden for AI, automatisering og digital enablement. AI Udvikling bygger og skalerer AI-løsninger og hjælper produktteams i Digital Banking. Teamet ejer AI-platformen, udvikler genbrugelige komponenter og sikrer, at AI kan bruges sikkert, effektivt og i stor skala.

Bliv en del af noget nyt

AL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. Vores mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling – for kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland. Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater, og derfor bygger vi vores kultur på samarbejde, korte beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt

AL Sydbank skal være mere for flere gennem relationer, engagerede medarbejdere og aktivt samfundsansvar. Det gør vi ved at være en nærværende og ansvarlig bank med en stærk fælles kultur, der kan mærkes blandt medarbejderne.

Spørgsmål

Vi afholder løbende samtaler og forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsforløbet, når vi har fundet den rette kandidat
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Troels Bohnsen, 30 70 72 83 eller via mail [email protected]

Kilde: AL Sydbanks egen karriereside. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Skriv til [email protected] — så fjerner vi det straks.