
Lejre Kommune
Afdelingsleder til udskolingen søges
Afdelingsleder til udskolingen på Hvalsø Skole
Brænder du for udskolingspædagogik, stærke fællesskaber og pædagogisk udvikling, hvor tæt samarbejde er nøglen til succes? Har du lyst til at sætte dit præg på både de fysiske og pædagogiske rammer for vores ældste elever? Så er du måske vores nye afdelingsleder.
Vi står overfor en utrolig spændende tid på Hvalsø Skole. Indretningen af vores helt nye klasselokaler i udskolingen er for os ikke bare et byggeprojekt – det er et pædagogisk afsæt for at skabe motiverende, varieret og fremtidssikrede læringsmiljøer.
Nye fagplaner skal indarbejdes i vores pædagogiske didaktiske hverdag, med fokus på faglig fordybelse, praksisorienteret undervisning, elevinddragelse og stærke faglige og sociale fællesskaber.
Alt dette, og meget mere, er med til at drive vores hverdag på Hvalsø Skole, med 725 skønne elever fordelt fra 0. til 9. klasse.
Om rollen og vores pædagogiske fundament
Til at stå i spidsen for denne proces søger vi en afdelingsleder, der ser sig selv som en tæt, nærværende og sparringsparat partner for både lærere, pædagoger og det øvrige ledelsesteam. Hos os bliver du leder for en udskoling, hvor vi løfter i flok, og hvor pædagogiske visioner omsættes til praksis i øjenhøjde med hverdagen.
Pædagogisk afsæt i nye rammer: Du får en helt særlig mulighed for at præge udskolingens fysiske og pædagogiske rammer. Vi har netop bygget og indrettet nye klasselokaler, og vi ønsker, at du bruger denne proces til at nytænke læringsformer, trivsel og faglig fordybelse. Samarbejdet er indsatsen: Vi tror på, at det gode samarbejde er vores vigtigste redskab. Du kommer til at facilitere et stærkt tværfagligt miljø, hvor teamsamarbejdet trives, og hvor du er en synlig sparringspartner i hverdagen. Praksisnær udvikling: Vi arbejder ud fra en praksisnær tilgang. For os sker skoleudvikling gennem fælles afprøvning i klasserummet, refleksion, feedback og kontinuerlig læring frem for teoretiske skrivebordsmodeller.
Vi søger en afdelingsleder, der:
Har et stærkt blik for udskolingselevers særlige behov, motivation og trivsel. Er udviklingsorienteret og formår at skabe følgeskab, retning og gejst i medarbejdergruppen. Møder medarbejderne som en lyttende, støttende og fagligt stærk samarbejdspartner. Kan koble overordnede strategiske mål med en praksisnær hverdag, så visioner bliver til konkret undervisning. Ser indretningen af nye lokaler som en oplagt chance for at skabe inspirerende og nutidige læringsmiljøer.
Dine primære opgaver og ansvarsområder:
Afdelingsledelse: Du varetager den daglige pædagogiske og personalemæssige ledelse af udskolingen. Planlægning og skemalægning: Du har det overordnede ansvar for skemalægningen på skolen – både det daglige skema og den overordnede årsplanlægning. Dette indbefatter ikke den daglige vikardækning. Tæt ledelsessamarbejde: Du indgår som en aktiv medspiller i skolens samlede ledelsesteam, hvor vi i fællesskab planlægger og driver skoleårets opgaver og den overordnede strategiske retning.
Hvis du vil vide mere om skolen eller den ledige stilling, er du meget velkommen til at kontakte ledelsen, og du er meget velkommen til at besøge os.
Skoleleder Lars Hansson på tlf. 29200161 eller Viceskoleleder Henrik Mandrup på tlf. 29200162.
Ansøgningsfrist af søndag den 15. november 2027.
Første samtale afholdes torsdag den 19. november 2027.
Anden samtale afholdes tirsdag den 24. november 2027.
Ansættelsestidspunkt:
Vi ønsker stillingen besat den 1. januar 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår er ifølge gældende overenskomst.
Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.
Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.
Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.
I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.
I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Lejre Kommune. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].