jobsamler.dk
← Alle job

Holbæk Kommune

Afløsere søges til hjemmeplejen i Svinninge

Svinninge Sundhed & pleje Deltid Ansøg senest 17. nov. 2026
Ansøg hos Holbæk Kommune →

Holbæk Hjemmepleje, Distrikt Svinninge søger medarbejdere til personlig og praktisk hjælp til vores borgere i hjemmeplejen.

Vi søger afløsere til dag og aftenvagter i hverdage, helligdage og weekender.

Brænder du for at gøre en forskel for vores ældre borgere og står du lige og mangler noget studierelevant erfaring eller lidt ekstra indtjening, så er du lige den vi står og mangler.

Vores område er et skønt sted med gode kolleger, og du møder ind centralt i Svinninge by, tæt på tog og busforbindelser.

Det vil være en fordel du har kørekort, men ikke et krav, da vi også har cykelruter.

Hvad kan vi tilbyde:

  • God introduktion til borgere og opgaver
  • Et fast mødested
  • Gode kolleger og godt samarbejde
  • Du kan gøre en forskel for vores borgere
  • Du samler erhvervserfaring og får kendskab til faget
  • At du selv byder ind på de vagter, hvor vi mangler, og dette kan tilgås via Web.

Vi ønsker at du besidder følgende faglige og personlige egenskaber:

  • Gerne uddannet SSH-SSA eller kendskab til faget, men ikke et krav, vi sørger for oplæring
  • Interesse for pleje og omsorg
  • Du kan arbejde selvstændigt, men også som holdspiller
  • Du er mødestabil og positiv
  • Du er omstillingsparat og fleksibel
  • Du har gode samarbejdsevner
  • God til at kommunikere
  • Alm. it-kundskaber, og har mod på at arbejde med vores elektroniske journalsystem Nexus


Løn og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelse efter gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Opstart, gerne hurtigst muligt.


Yderligere information:

Hvis du syntes at dette lyder spændende, eller har behov for yderligere uddybning, er du velkommen til at kontakte:

Distriktsleder Hanne Povlsen på telefon 72 36 20 57 mail: [email protected]

Driftplanlægger Signe Jensen på telefon 72 36 43 54 mail: [email protected]


Holbæk Kommune har fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads i hjemmeplejen.

For at forebygge arbejdsskader er Raizer løftestole, Vendlet og loftlifte naturlige hjælpemidler i plejen.

Fastansatte hjælpere og assistenter har egen IPad og smartphone som dokumentationsredskab. Vikarer og elever har personlig smartphone.

Som en del af rehabiliteringsindsatsen prioriteres velfærdsteknologi. Der arbejdes f.eks. med digital træning i hjemmeplejen og besøg kan leveres over skærm.

Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere iHolbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.

I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Holbæk Kommune. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].