jobsamler.dk
← Alle job

Psykiatrisk Center Amager

Aftensygeplejerske til intensivt akutmodtageafsnit C3 på Psykiatrisk Center Amager

København Sundhed & pleje Fuldtid Ansøg senest 18. okt. 2026
Ansøg hos Psykiatrisk Center Amager →
Har du lyst til at arbejde som sygeplejerske i et spændende og fagligt udviklende psykiatrisk miljø, hvor ingen dage er ens? Så er det måske dig, vi søger til vores intensive akutmodtageafsnit C3 på Psykiatrisk Center Amager.

Vi søger en engageret aftensygeplejerske, som har lyst til at være en del af en fagligt stærk og engageret personalegruppe, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for vores patienter.


Om C3

C3 er et intensivt akutmodtageafsnit og en del af akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Amager. Vi modtager patienter direkte fra skadestuen døgnet rundt og varetager patienter med alle former for psykiatriske diagnoser.

En central del af vores opgave er at vurdere patienternes aktuelle tilstand og behov og i tæt samarbejde med patienten og det øvrige behandlingsteam afklarer, om der er behov for en kortere eller længerevarende indlæggelse.

Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret omkring patienterne. På afsnittet er blandt andre fysioterapeut, aktivitetsmedarbejder og psykolog fast tilknyttet, hvilket giver gode muligheder for at se patienten fra flere perspektiver og skabe sammenhæng i behandlingen.

Vi møder mange patienter med dobbeltdiagnoser og behov for abstinensbehandling. Derfor har vi et tæt samarbejde med vores socialsygeplejersker og relevante kommunale tilbud.


Stillingen

Vi søger en fast aftensygeplejerske i lige uger, alternativt fast aftenvagt fredag-søndag og blandede vagter for resten.

Vi modtager hovedparten af vores patienter i aftenvagten, så der er meget samarbejde med vores akutmodtagelse og læger. Vi modtager ligeledes en del patienter til abstinensbehandling.

Vi er 4-5 personaler om aftenen til max 12 patienter.

Du bliver en del af en erfaren personalegruppe.


Vi tilbyder dig

  • Et fagligt spændende arbejde med akutte psykiatriske problemstillinger
  • En varieret arbejdsdag, hvor du møder patienter med forskellige diagnoser og behov
  • Et tæt og forpligtende tværfagligt samarbejde omkring patienterne
  • Gode muligheder for faglig udvikling og for at styrke dine kompetencer inden for akut psykiatrisk sygepleje
  • Ugentlig supervision
  • En engageret og fagligt dygtig personalegruppe
  • En arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaven sammen
Vi søger dig, der

  • Er uddannet sygeplejerske og har erfaring fra det psykiatriske speciale
  • Ser muligheder frem for begrænsninger, når du skal hjælpe vores patienter
  • Trives med en hverdag, hvor der kan ske meget på én gang
  • Er god til at bevare overblikket og jonglere med flere bolde samtidig
  • Er fleksibel, omstillingsparat og bidrager aktivt til det gode samarbejde
  • Har lyst til at udvikle dine faglige kompetencer inden for akut psykiatrisk sygepleje
Løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse pr. 1. november 2026 eller snarest herefter

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og RLTN med lønindplacering som sygeplejerske.

Du vil blive ansat i blandede vagter med primært aftenvagter.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.


Vil du lære os at kende?

Vi ved, at det bedste indtryk ofte fås ved at opleve hverdagen. Derfor er du meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning, så du kan møde os og få en fornemmelse af, om C3 er det rette sted for dig.

Kontakt gerne oversygeplejerske Line Rahr på 51 56 13 21 eller via mail på [email protected], hvis du har nogle spørgsmål.


Ansøgningsfrist

Søg stillingen via linket på siden d. 18. oktober 2026. Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen som vores nye kollega på C3.

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Psykiatrisk Center Amager. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].