jobsamler.dk
← Alle job

Faxe Kommune, Rådhuset

Analytisk stærk medarbejder til NIS2-projekt

Haslev IT & udvikling Vikariat Ansøg senest 16. okt. 2026
Ansøg hos Faxe Kommune, Rådhuset →
Analytisk stærk profil søges til central rolle i Faxe Kommunes informationssikkerhedsarbejde (2-årig projektstilling) I Faxe Kommune er vi i fuld gang med at implementere NIS2-loven – en omfattende opgave, der stiller skærpede krav til vores informationssikkerhed, dokumentation, processer og samarbejder på tværs af organisationen. For at sikre fremdrift og kvalitet i implementeringen søger vi nu en projektmedarbejder i en to-årig projektstilling, der vil få en helt central rolle i arbejdet.

Stillingen er tidsbegrænset, da den er knyttet direkte til implementeringen af NIS2-loven. Du bliver en vigtig samarbejds- og sparringspartner for vores informationssikkerhedskoordinator, som er projektleder på indsatsen.



Om jobbet Som projektmedarbejder vil du arbejde tæt sammen med kommunens informationssikkerhedskoordinator, it-drift, fagområder og leverandører. Du får en bred opgaveportefølje, hvor du både skal analysere behov, indsamle viden, udvikle processer og bidrage til udarbejdelse af dokumentation.



Du vil blandt andet få ansvar for at:



  • Understøtte analyser af behov i forbindelse med NIS2-krav, fx inden for multifaktor-autentifikation, kryptografi og nødkommunikationsmidler
  • Indhente viden fra it-driftsmedarbejdere, systemejere mfl. samt udarbejde notater og beslutningsgrundlag
  • Bidrage til udvikling og opdatering af procedurer og processer på informationssikkerhedsområdet
  • Gennemgå og opdatere relevante kontrakter og databehandleraftaler med henblik på at sikre overholdelse af NIS2 i samarbejde med kommunens it-contractmanager
  • Understøtte projektlederen med koordinering, opfølgning og drift af projektaktiviteter på tværs af organisationen
  • Bidrage til at sikre momentum i implementeringsarbejdet, så NIS2 gennemføres uden at andre udviklings- og driftsopgaver fortrænges


Kort sagt: Du bliver et vigtigt bindeled i en strategisk prioriteret indsats, der skal løfte kommunens sikkerhedsniveau og sikre overholdelse af de nye lovkrav.



Om dig Du behøver ikke være specialist i informationssikkerhed – men du skal være analytisk stærk, struktureret og have lyst til at arbejde med komplekse processer og projekter. Vi søger en der kan håndtere både koordinering, dokumentation og samarbejde på tværs.



Vi lægger vægt på, at du:



  • Har stærke analytiske og skriftlige kompetencer og kan formidle komplekst stof klart og forståeligt
  • Kan arbejde struktureret, procesorienteret og selvstændigt
  • Er god til at skabe relationer og samarbejde med mange forskellige fagligheder, herunder særligt it-teknikere
  • Har blik for både detaljer og helhed i projekt- og dokumentationsarbejde
  • Trives i en rolle med mange kontaktflader og løbende behov for koordinering
  • Har mod på at sætte dig ind i informationssikkerhed, lovkrav og praksis — erfaring er en fordel, men ikke en forudsætning
  • Bidrager til et positivt og engageret arbejdsmiljø


Din uddannelsesbaggrund kan fx være, cand.scient.adm., cand.merc., cand.IT eller PBA i Cybersikkerhed eller lignende – men vigtigst er dine kompetencer, din tilgang og din evne til at skabe fremdrift i et komplekst projekt.



Om os Du bliver en del af Staben for Økonomi & Teknologi i Faxe Kommune, hvor ca. 55 engagerede kolleger arbejder med at understøtte hele organisationen. Stillingen er forankret i Team Implementering og Styring, hvor vi arbejder med informationssikkerhed, databeskyttelse, digitalisering, projektledelse og IT-kontraktstyring.



Du vil få et tæt samarbejde med informationssikkerhedskoordinatoren samt kolleger i teamet og Teknologiafdelingen, hvor vi tilsammen er godt 30 medarbejdere, der arbejder med drift, support, udvikling, sikkerhed og digitalisering.



Vi er midt i en digital transformation, hvor der er højt til loftet og stor mulighed for at påvirke både processer og retning. Vi prioriterer faglig sparring, fleksibilitet, humor og balance mellem arbejde og privatliv.



Vi tilbyder:



  • En unik mulighed for at arbejde med en af de mest centrale sikkerhedsopgaver i kommunerne de kommende år
  • Et uformelt og tillidsfuldt arbejdsmiljø
  • Et tæt samarbejde med engagerede kolleger og ledere
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
  • Gode muligheder for faglig udvikling inden for både sikkerhed, projektarbejde og digitalisering
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst




Det praktiske

  • Vil du høre nærmere: kontak Informationssikkerhedskoordinator Ann K. Haugaard på tlf: 2163 4647 eller Digitaliseringschef Dennis R. Weirsøe på 2035 961
  • Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat fra 1. november 2026
  • Ansøgningsfrist: Senest fredag den 16. oktober 2026
  • Første samtalerunde: Torsdag den 22. oktober
  • Evt. anden samtalerunde: Uge 44
  • Første arbejdsdag: Tirsdag den 1. december
  • Arbejdssted: Frederiksgade 9, Haslev – tæt på både offentlig transport og motorvej
  • Arbejdspladsen: Faxe Kommune er en røgfri arbejdsplads


Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Faxe Kommune, Rådhuset. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].