jobsamler.dk
← Alle job

AniCura Danmark

AniCura Roskilde Dyrehospital søger veterinærsygeplejerske-elev

Roskilde Sundhed & pleje Fuldtid Ansøg løbende
Ansøg hos AniCura Danmark →

AniCura Roskilde Dyrehospital søger ny veterinærsygeplejerskelever til opstart efterår 2026

Roskilde Dyrehospital er et moderne dyrehospital beliggende centralt i Roskilde. Vi undersøger og behandler både vores egne patienter samt henviste patienter fra andre dyreklinikker. Vi er en super spændende arbejdsplads med stort fokus på trivsel i hverdagen – også på de travle dage.

Vi kan tilbyde en attraktiv arbejdsplads med dygtige kollegaer, masser af læring og en afvekslende hverdag. Vi har som udgangspunkt fem veterinærsygeplejerskeelever ad gangen fordelt på forskellige årgange.

Arbejdsopgaver

Som elev indgår du i praktikperioderne i det daglige arbejde i skiftende funktioner. Du vil blandt andet have arbejdsdage i receptionen, laboratoriet og operationsområdet, hvor du deltager i klargøring og bedøvelse af patienter samt pasning af indlagte patienter.

Kvalifikationer

Vi søger elever med lyst til læring og uddannelse, som trives i et arbejdsmiljø med højt tempo. Det er vigtigt, at du har lyst til at indgå i et team og er ansvarsbevidst, positiv, selvstændig, mødestabil og punktlig.

Til gengæld tilbyder vi gode kollegaer samt et spændende, lærerigt og trygt arbejdsmiljø, hvor alle har en stemme.

Har du lyst til at blive elev hos os?

Send din ansøgning via linket.
Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål vedrørende ansøgningen, er du velkommen til at kontakte
Ledende veterinærsygeplejerske Mia Worm
📞 81 77 00 16

Kilde: AniCura Danmarks egen karriereside. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Skriv til [email protected] — så fjerner vi det straks.