
Newsec Danmark
Ansvarsfuld Client Manager med stærk kommerciel forståelse
Motiveres du af at være ansigtet udadtil, i den professionelle dialog med kunder? Har du solid erfaring inden for asset management, ejendomsadministration eller tilsvarende, og trives du i krydsfeltet mellem relationer, rådgivning og administration? Så er det måske dig vi leder efter.
Om stillingen
Som Client Manager bliver du kundernes primære kontaktperson, og du bliver ansvarlig for at opbygge og vedligeholde stærke relationer til en portefølje af kunder. Du vil få en central rolle i at sikre den daglige koordinering mellem kunder og interne specialister samt bidrage til, at vores leverancer lever op til både kundernes forventninger og vores egne høje kvalitetsstandarder.
Stillingen kræver, at du formår at kombinere din ejendomsfaglige forståelse med en kommerciel og kundeorienteret tilgang. Du bliver et vigtigt bindeled mellem kunden og organisationen, hvor du sikrer fremdrift, skaber overblik og omsætter kundernes behov til konkrete løsninger.
Dine væsentligste arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
Udvikle og vedligeholde stærke relationer til kunder, investorer og ejere
Sikre høj kundetilfredshed og fungere som betroet rådgiver på tværs af kundernes ejendomsporteføljer
Koordinere og følge op på leverancer på tværs af interne teams for at sikre høj kvalitet og overholdelse af aftalte services
Identificere kundebehov og drive initiativer, der skaber værdi for både kunden og huset
Udarbejde og præsentere rapportering, analyser og beslutningsoplæg til kunder samt bidrage til den strategiske udvikling af samarbejdet
Om dig
Vi leder efter dig, der har en solid ejendomsfaglig baggrund og som motiveres af at skabe langvarige kunderelationer gennem høj faglighed og god service. Du er proaktiv og har en naturlig evne til at skabe tillid. Du er en holdspiller, der tager ansvar for både egne og fælles resultater, deler viden og bidrager til en kultur præget af tillid, åben dialog og stærkt samarbejde.
Derudover forestiller vi os, at du:
Har flere års erfaring inden for ejendomsadministration, asset management eller en tilsvarende rolle i ejendomsbranchen
Har erfaring med kundevendt arbejde og er komfortabel med at rådgive og kommunikere med professionelle investorer, ejendomsejere og interessenter
Er stærk til at skabe struktur, koordinere mange interessenter og skabe fremdrift i komplekse opgaver
Kommunikerer flydende på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål eller brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, så kontakt HR koordinator, Marie Nissen via mail: [email protected].
Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende, og vi ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Om Newsec
Hos os får du muligheden for at blive en del af et dynamisk og ambitiøst team i et af landets største ejendomsforvaltningsselskaber. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for ejendomsadministration, asset management, udlejning og bygherrerådgivning – og vi er i konstant udvikling.
Vi tror på, at fleksibilitet skaber trivsel, og vi værner om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Vores moderne kantine byder hver dag på sund og varieret mad, og hver måned arrangeres der sociale aktiviteter på tværs af huset. Vores hovedkontor har til huse i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser.
Hos Newsec arbejder vi målrettet med at skabe en inkluderende kultur. Vi værdsætter forskellighed og tror på, at vores forskelligheder netop er en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater – uanset baggrund – til at søge stillingen.
Kilde: Newsec Danmarks egen karriereside. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Skriv til [email protected] — så fjerner vi det straks.