
P. Olesen og Sønner A/S
Arbejdende Sjakbajs til nedtagning af minkfarme i Danmark
Har du erfaring fra nedrivningsbranchen, og motiveres du af at tage ansvar, skabe fremdrift og gå forrest? Vil du være en del af en virksomhed i vækst, hvor sikkerhed, kvalitet og sammenhold er i fokus? Så er det måske dig, vi søger til vores dedikerede Mink Team. Som Arbejdende Sjakbajs får du en central rolle i den daglige drift ved nedtagning af minkfarme. I tæt samarbejde med vores entrepriseleder er du med til at sikre struktur, fremdrift og kvalitet i arbejdet. Du går forrest, arbejder med, tager ansvar og motiverer dit team – med fokus på løsninger frem for begrænsninger. Samtidig er du med til at sikre, at arbejdet udføres i overensstemmelse med gældende krav til sikkerhed, kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, samt med fokus på rettidig levering. Da vores projekter er fordelt over hele landet, skal du trives med rejseaktivitet og over-natninger ude i perioder. Det er en fordel, hvis du er bosat i Jylland og da jobbet indebærer kørsel mellem projekterne, er et gyldigt kørekort et krav.
Dine arbejdsopgaver:
- Sikre den daglige drift og koordinering af medarbejdere og leverandører i samarbejde med entrepriselederen
- Planlægge, fordele og følge op på arbejdsopgaver på pladsen
- Deltage i bygge-, formands- og sikkerhedsmøder
- Udføre nedrivningsopgaver samt betjening af småmaskiner
- Sikre korrekt dokumentation og kvalitetssikring af arbejdet i Inspectly
Dine kvalifikationer:
- Håndværksmæssig eller landbrugsfaglig baggrund er en fordel
- Kendskab til miljø- og asbestsanering, men ikke et krav. Vi forventer dog, at du er villig til at gennemføre relevant uddannelse, herunder asbestkursus!
- Positiv, løsningsorienteret og ansvarsbevidst
- Fleksibel, samarbejdsorienteret og selvkørende
- Behersker dansk i skrift og tale - engelsk er en fordel
- Er i god fysisk form og trives med praktisk arbejde
Vi tilbyder:
- Løn efter kvalifikationer i henhold til overenskomst
- Pensionsordning og sundhedssikring
- Firmabil og telefon
- Mulighed for efteruddannelse og faglig udvikling
- Gode kollegaer og et stærkt sammenhold
- Grundig oplæring og støtte i opstarten
Sådan ansøger du
Hos P. Olesen tror vi på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde, ansvarlighed og godt håndværk. Kan du se dig selv i den rolle, hører vi meget gerne fra dig?!
Så send os et par ord om dig selv og din erfaring sammen med dit CV via “Ansøg”.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos P. Olesen og Sønner A/S. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].