jobsamler.dk
← Alle job

VESTJYLLANDS HØJSKOLE

Barselsvikariat: Økonomi- og administrationsansvarlig til Vestjyllands Højskole

Ringkøbing Kontor & administration Deltid Ansøg senest 1. dec. 2026
Ansøg gennem Jobsamler →

Barselsvikariat: Økonomi- og administrationsansvarlig til Vestjyllands Højskole

Vil du være med til at få hverdagen til at hænge sammen på Vestjyllands Højskole? Vi søger en økonomi- og administrationsansvarlig/forretningsfører til et barselsvikariat på 30 timer om ugen. Stillingen er fra 1. december 2026 eller 1. januar 2027 og frem til 30. september 2027. Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende, indtil vi har fundet den rette kandidat.

På en højskole er der gang mange ting på én gang, og vi leder derfor efter dig, der har godt styr på økonomi og administration – og som trives i en hverdag med mange mennesker og forskellige opgaver.

Du har gerne en økonomisk eller administrativ baggrund og erfaring med økonomi, løn og personale. Du kan arbejde selvstændigt, skabe struktur og holde overblikket – også når højskolehverdagen summer omkring dig.

Du arbejder tæt sammen med forstanderen, administrationen og skolens øvrige medarbejdere og refererer til skolens bestyrelse.

Dine primære arbejdsområder bliver:

  • Overordnet økonomistyring

  • Budgetopfølgning og økonomisk sparring med ledelsen og skolens bestyrelse

  • Løn- og personaleadministration

  • Ferie, sygdom, barsel og refusioner

  • Ansættelseskontrakter og øvrige personaleopgaver

  • Tilskud, indberetninger og øvrige myndighedsopgaver

  • Administration i forbindelse med skolens elever og kurser

  • Kontakt til bank, revisor, forsikring, leverandører og andre samarbejdspartnere

  • Administrative opgaver, der får skolens daglige drift til at hænge sammen

Hos os bliver du ikke bare en del af en administration, men af en højskole. En arbejdsplads med elever, fællesskab, morgensamlinger, værksteder, haver, fællesspisning og masser af liv – og med kolleger, der sammen får hverdagen på Vestjyllands Højskole til at fungere.

Vil du høre mere om jobbet?

Du er meget velkommen til at kontakte forretningsfører Ida Hestbæk Grauballe på 3168 6766 eller [email protected], hvis du har spørgsmål til jobbet.

Vil du være vores nye kollega?

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til [email protected]. Vi holder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Alle os fra Vestjyllands Højskole

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].