Hele Huset ApS
Bliv en del af Hele Husets tømrerhold i Nordsjælland
Hele Huset ApS har i team Sydsjælland og Falster et hold, der bygger solide sommerhuse, og et, der håndterer renovering samt energioptimerende tømreropgaver. Kunder nord for København er begyndt at vise interesse for Hele Huset, og vi søger derfor en dygtig tømrer, der vil være en del af vores team Nordsjælland.
Du bliver en del af en virksomhed, der har styr på økonomi, planlægning og administration. Du skal derfor ikke have fokus på papirarbejde, men kan bruge tiden på håndværket, kunderne og pladsen.
Til at starte med forventes opgaverne primært at være i området omkring Gentofte og op mod Stenløse, Hillerød og Nivå.
Din rolle
Vurdere opgaver og omfang, lave timeestimater og beregne materialeforbrug
Udføre tømrerarbejdet med høj kvalitet, fra start til slut
Arbejde selvstændigt såvel som sammen med resten af holdet
Have god kontakt med kunderne i området
Skabe god stemning og professionelt samarbejde med både kunder og kollegaer
Det tror vi, kendetegner dig
Du er fagligt stærk med solid erfaring som tømrer
Du kan vurdere en opgaves omfang og træffe beslutninger, når det gælder
Du er stabil, troværdig og ordentlig, og kunderne stoler på dig med det samme
Du kan arbejde selvstændigt og tager ejerskab over dine opgaver
Du fungerer godt både alene og som del af et team
Du leverer et godt stykke arbejde – hver gang, ikke kun når nogen kigger
Det får du hos os
Et solidt administrativt fundament i ryggen, så du kan fokusere på håndværket
Frihed under ansvar og reel indflydelse på din hverdag
Varierede opgaver inden for energioptimering, renovering og – når mulighederne byder sig – sommerhusbyggeri
Løn efter overenskomst og aftale
Pensions- og ferieordning
Vi er medlem af Dansk Håndværk
Lyder det som dig?
Send din ansøgning til [email protected]. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Jeannette på 31445519 – vi glæder os til at høre fra dig.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Hele Huset ApS. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].