jobsamler.dk
← Alle job

Coor - Denmark

Bliv en del af hverdagen som medarbejder inden for varemodtagelse og reception

Danmark Kontor & administration Ansøg løbende
Ansøg hos Coor - Denmark →

Trives du med en alsidig arbejdsdag, hvor du både har kontakt med mennesker, håndterer logistik og bidrager til en velfungerende arbejdsplads?

Vi søger en serviceminded og ansvarsbevidst medarbejder til vores kundes posthåndtering og varemodtagelse. Her bliver du en vigtig del af den daglige drift og sikrer at varer, post og pakker håndteres korrekt, sikkert og professionelt.

Din hverdag vil primært være centreret omkring varemodtagelsen, hvor du modtager og afsender varer, sikkerhedsscanner post og pakker, samt registrerer forsendelser. Du vil også have ansvar for at besvare henvendelser i den fælles mailpostkasse og bidrage til en høj grad af sikkerhed og dokumentation i arbejdet.

Derudover vil du fungere som afløser i receptionen, hvor du tager imod gæster og hjælper med telefonomstilling. I perioder vil du også stå for kørsel af post og breve i København og Storkøbenhavn, samt assistere med forskellige praktiske opgaver i bygningen.

Vi leder efter dig, der trives med at have mange forskellige opgaver i løbet af dagen, tager ansvar og møder både kolleger og gæster med et smil. Du arbejder struktureret og grundigt, og forstår vigtigheden af, at opgaver udføres korrekt og kan dokumenteres. Samtidig er du fleksibel, løsningsorienteret og klar til at hjælpe, hvor der er behov.

Arbejdstider:

  • Antal timer: 37 timer om ugen
  • Arbejdstid: mandag - torsdag mellem kl. 8.00-16.00, og fredage kl. 8.00-15.30. Arbejdstid kan variere og ved afløsning/sygdom fx hedde kl. 7.00-15.00, 9.00-17.00 eller 10.30-18.30.

Ansættelseskrav:

  • Kørekort til personbil (B)
  • Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan *PET-sikkerhedsgodkendes, og kan opretholde godkendelsen under hele din ansættelse, dette er gældende for hele din husstand.
  • Gode dansk- og engelske kundskaber, da der dagligt kommunikereres på både dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt.

Fordel:

  • Truckcertifikat er en fordel, men ikke et krav
  • Certifikat i sikkerhedsscanning er en fordel, men ikke et krav
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i Outlook, og apps på en smartphone. Hvis du derudover har erfaring med Maximo er det en fordel, men ikke et krav

OBS! Startdato er mandag d. 4. januar 2027. Grundet ventetid på sikkerhedsgodkendelse, vil man skulle starte arbejde på anden lokation i København, indtil at sikkerhedsgodkendelse til den pågældende lokation er gået igennem. Dette tager forventeligt 3-4 måneder. Alternativt vil startdato kunne aftales til senere start.

Kom og arbejd hos os

Vi modtager ikke ansøgninger på mail og opfordrer dig til at undlade foto på dit CV, da vi foretrækker en upartisk rekrutteringsproces.

Vi holder samtaler løbende og lukker stillingsopslaget, når rette kandidat er fundet

* https://pet.dk/pets-opgaver/saadan-bliver-du-sikkerhedsgodkendt

Kilde: Coor - Denmarks egen karriereside. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Skriv til [email protected] — så fjerner vi det straks.