jobsamler.dk
← Alle job

U/NORD - Milnersvej

Bliv instruktør – og gør en forskel for unge i snedkerfagene

Hillerød Undervisning & pædagogik Fuldtid Ansøg senest 9. okt. 2026
Ansøg hos U/NORD - Milnersvej →
Har du hjertet med i dit fag, og brænder du for at hjælpe unge med at nå deres mål? Kan du se dig selv som både rollemodel og mester for kommende bygnings- og møbelsnedkere?

Så er du måske den instruktør, vi søger til skoleoplæringen på U/NORD.

Du inspirerer, motiverer og udvikler

Som instruktør hos U/NORD bliver du en vigtig del af vores skoleoplæring. Her fungerer du som mester for elever, der forbereder sig på at få en læreplads inden for snedkerfagene.

Du deler ikke kun ud af din faglige viden. Du motiverer, vejleder og støtter også de unge, som kan opleve det som udfordrende at finde deres vej ind på arbejdsmarkedet.

Din indsats gør en reel forskel – både for elevernes faglige udvikling og deres tro på egne evner.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med oplæring af lærlinge og trives i arbejdet med unge
  • er fagligt stærk og brænder for både bygnings- og møbelsnedkerfagene
  • kan støtte eleverne i at opbygge selvtillid og forstå, hvad det kræver at være lærling og begå sig på en arbejdsplads
  • er en dygtig formidler, der ser potentialet i den enkelte elev – uanset udgangspunkt
  • har gåpåmod og kan udvikle og strukturere opgaver og processer, der understøtter elevernes læring og succes
  • trives i en travl hverdag og bidrager aktivt til et team, hvor vi hjælper hinanden.
Hvad tilbyder vi?

Hos U/NORD får du:

  • en enestående mulighed for at gøre en forskel for den næste generation af faglærte
  • en alsidig hverdag, hvor du arbejder med både faglig og personlig udvikling
  • mulighed for at sætte dit eget præg på skoleoplæringen i tæt samarbejde med erfarne kolleger
  • faglig sparring og støtte fra et engageret instruktørteam med fokus på læring og udvikling
  • en grundig oplæringsperiode, hvor du lærer af dygtige og erfarne kolleger.
Dit arbejde betyder noget

Hos U/NORD arbejder vi for at bygge bro mellem elever og erhvervsliv. Som instruktør er du med til at klæde eleverne godt på – både fagligt og socialt – så de står stærkere, når de skal tage næste skridt mod en læreplads.

Ansættelsesvilkår

Du bliver indplaceres i henhold til gældende overenskomst for Håndværkere og Teknikere i Staten. Lønnen fastsættes efter principperne for Ny Løn, og der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning til stillingen.

Stillingen er på fuld tid med arbejdssted på Milnersvej 48 i Hillerød.

Det er et krav for ansættelsen, at der til hver en tid kan fremvises en ren børneattest.

U/NORD understøtter et sundt og sikkert arbejdsmiljø og har derfor røgfri skole- og arbejdstid.

Sådan søger du

Send din ansøgning via linket i annoncen senest den 9. oktober 2026.

Vi afholder samtaler løbende og forventer at have ansættelsen på plads inden udgangen af oktober 2026.

Har du spørgsmål …

til stillingen, er du velkommen til at kontakte Hanne Kirkegaard Chef for lærepladsservice og skoleoplæring [email protected] Tlf. 22 68 09 22

Læs mere om U/NORD på www.unord.dk.





Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos U/NORD - Milnersvej. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].