jobsamler.dk
← Alle job

Bente`s Shop

Butiksassistent søges til Bentes Shop i Aabenraa – 15-19 timer ugentligt

Aabenraa Handel & service Deltid Ansøg senest 10. nov. 2026
Ansøg gennem Jobsamler →

Bentes Shop i Aabenraa søger en glad, serviceminded og fleksibel butiksassistent til vores butik på Ramsherred 45A.

Vi sælger damemode i størrelse 36-56 og lægger stor vægt på personlig kundeservice, vejledning og en hyggelig atmosfære i butikken.

Om stillingen

Stillingen er på ca. 15-19 timer om ugen. Vi er fleksible i forhold til fordelingen af timerne. Stillingen kan besættes af én medarbejder, men vi er også åbne for at fordele timerne mellem to medarbejdere.

Stillingen kan derfor også være relevant for eksempelvis en fleksjobber, efterlønner eller pensionist, som ønsker et mindre antal arbejdstimer om ugen.

Der vil være mulighed for ekstra timer i forbindelse med ferie, sygdom, julehandel, kundeaftener og andre arrangementer.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Kundebetjening og personlig vejledning

  • Salg af dametøj og tilbehør

  • Hjælp til kunder med størrelser, pasform og styling

  • Opfyldning og præsentation af varer

  • Oprydning og almindelige praktiske butiksopgaver

  • Medvirken til at holde butikken indbydende og præsentabel

Vi forestiller os, at du:

  • Er positiv, imødekommende og serviceminded

  • Er glad for kundekontakt og personlig betjening

  • Har interesse for damemode og styling

  • Er fleksibel og kan tage fat, når der er travlt

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar

  • Trives med både salg og de praktiske opgaver i en butik

Erfaring fra detailhandel eller modebranchen er en fordel, men ikke et krav. For os er din personlighed, indstilling og lyst til at yde god kundeservice mindst lige så vigtig.

Arbejdssted:
Bentes Shop
Ramsherred 45A
6200 Aabenraa

Arbejdstid:
Ca. 15-19 timer ugentligt med mulighed for ekstra timer efter behov.

Ansøgning:
Send en kort ansøgning til [email protected], hvor du fortæller lidt om dig selv, din eventuelle erfaring og hvor mange timer om ugen du er interesseret i.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bentes Shop
Damemode i størrelse 36-56

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].