jobsamler.dk
← Alle job

Foreningen ASE Selvstændige

Butikschef / daglig ansvarlig til Remix by Sofie - Tiltrædelse hurtigst muligt

Brønshøj Handel & service Fuldtid Ansøg senest 24. nov. 2026
Ansøg gennem Jobsamler →

Har du erfaring fra butik, trives du med ansvar, og kan du lide en hverdag, hvor god kundeservice går hånd i hånd med salg, webshop og praktiske opgaver?

Så kan det være dig, vi søger til Remix by Sofie.

Om jobbet

Remix by Sofie er en mindre virksomhed med både fysisk butik og webshop. Som butikschef / daglig ansvarlig får du en central rolle i den daglige drift og stor frihed til selv at planlægge og prioritere dine opgaver.

Når butikken er åben, kommer kunderne først. Du tager godt imod dem, rådgiver om produkterne og sørger for en god og personlig oplevelse.

Derudover står du blandt andet for:

  • salg, rådgivning og kundeservice

  • vareopfyldning og præsentation af varer

  • modtagelse, udpakning og prismærkning

  • orden og struktur i butik, på lager og i baglokaler

  • plukning, pakning og klargøring af webshopordrer

Mandag og onsdag er primært webshopdage, hvor du starter med at håndtere de indkomne ordrer og derefter fortsætter med de øvrige opgaver i butikken.

Hvem er du?

Erfaring fra butik er et krav. Du skal være vant til kundekontakt, salg og de praktiske rutiner, der følger med arbejdet i en butik.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • arbejder selvstændigt og tager ansvar

  • er struktureret og har god ordenssans

  • selv får øje på, hvad der skal gøres

  • har blik for varepræsentation og en indbydende butik

  • er serviceminded og naturligt god til kunder

  • trives med en varieret arbejdsdag

Du vil en del af tiden være alene i butikken, og derfor skal du være tryg ved selv at prioritere dagens opgaver. Du refererer til Sofie, som ejer Remix by Sofie, men får frihed til at få hverdagen til at fungere.

Da en stor del af forretningen ligger online, er interesse for webshop, IT og digitale arbejdsgange en fordel.

Arbejdstid

Mandag: kl. 8.00–13.00
Onsdag: kl. 8.00–13.00
Torsdag: kl. 8.00–17.30
Fredag: kl. 8.00–17.30
Lørdag: 1–2 lørdage om måneden

Der er deltidsmedarbejdere tilknyttet butikken, som blandt andet tager lørdagsvagter og kan give en vis fleksibilitet i hverdagen.

Har du lyst til at blive en del af Remix by Sofie?

Du får en alsidig stilling med frihed og ansvar, hvor du bliver en vigtig del af den daglige drift – både i mødet med kunderne og i arbejdet bag kulissen.

Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt og holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Du kan læse mere om butikken på
remixbysofie.dk

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].