jobsamler.dk
← Alle job

GML A/S

Butikschef til SENG i Tårnby

Tårnby Handel & service Ansøg løbende
Ansøg hos GML A/S →

Vi søger en butikschef til SENG i Tårnby. Du får ansvaret for en forholdsvis ny butik, som er i en spændende vækstfase med et stort potentiale, og bliver ansvarlig for butikkens drift og resultater. Som butikschef er du samtidig en central del af salget og går selv forrest i arbejdet med at skabe vækst, stærke kundeoplevelser og gode resultater.

Som butikschef går du forrest i hverdagen og skaber resultater gennem en aktiv indsats på butiksgulvet, høj faglighed og et stærkt fokus på kunden. Du trives med at være tæt på både kunder, medarbejdere og forretningen og motiveres af at skabe gode salgsresultater gennem din egen indsats kombineret med et stærkt samarbejde i butikken.

Gå forrest i salget og skab fortsat vækst i butikken

Som butikschef er du ansvarlig for butikkens resultater og for at omsætte kundehenvendelser til gode handler gennem professionel og behovsorienteret rådgivning. Du sikrer høj kvalitet i rådgivningen og bidrager aktivt til, at butikken når sine mål. Da butikken er i fortsat vækst, får du en vigtig rolle i at fastholde den positive udvikling og udnytte det store potentiale, der ligger foran jer.

Du skaber engagement og retning i en mindre organisation gennem nærvær, sparring og en praktisk tilgang til hverdagen. Samtidig sikrer du en professionel, indbydende og salgsklar butik, hvor både kunder og kolleger har lyst til at være. Du trives med at tage ansvar, arbejder struktureret og formår at holde overblikket i en hverdag med mange forskellige opgaver.

Konkret får du ansvar for:

  • Salg og professionel rådgivning af kunderne

  • At butikken opnår sine mål og KPI'er

  • At skabe stærke salgsresultater gennem professionel rådgivning og høj kundetilfredshed

  • At udvikle butikkens omsætning og udnytte det vækstpotentiale, der ligger i lokalområdet

  • Den daglige drift af butikken, herunder koordinering, vagtplanlægning og opfølgning på kunder, ordrer og varebestillinger

  • Ledelse og daglig sparring med butikkens medarbejdere

  • At skabe og fastholde et højt serviceniveau

  • At sikre en præsentabel og salgsklar butik

  • At bidrage til et positivt og engageret arbejdsmiljø

Du er en nærværende butikschef, der møder både kunder og personale i øjenhøjde

Du har erfaring med ledelse inden for detailhandel og trives i en rolle, hvor du er tæt på både kunder, medarbejdere og den daglige drift. Du motiveres af at skabe resultater og formår at kombinere en stærk forretningsforståelse med et højt serviceniveau og en professionel salgsindsats. Du trives med selv at være en synlig og aktiv del af salget og får energi af at rådgive kunder og skabe gode handler.

Samtidig har du lyst til selv at være en aktiv del af salget og rådgive kunderne professionelt gennem grundig behovsafdækning og faglig sparring.

Vi forestiller os, at du:

  • Er en stærk sælger, der drives af resultater og motiveres af at udvikle forretningen

  • Er vant til at kommunikere med mange forskellige mennesker

  • Sætter en ære i at levere et højt serviceniveau og evner at sætte dig i kundens sted og afdække deres behov

  • Er positiv, imødekommende og skaber gode relationer

  • Trives i en hverdag med højt tempo og mange forskellige opgaver

SENGs kultur er kendetegnet ved fokus på resultater og service på et højt niveau, og det er derfor afgørende, at du besidder synligt engagement og drive, samt at du er vedholdende og opsøgende, men samtidig åben over for nye og bedre idéer.

Om SENG

SENG åbnede sin første butik i Aarhus i 1999 under navnet SengeSpecialisten, hvor stifter og nuværende COO, Jørgen Bebe Skaal, satte sig for at gøre danskernes livskvalitet gennem bedre søvn. I dag er SENG en dansk kæde med nu 28 butikker og godt 80 ansatte, der alle er specialister i madrasser og sengemiljøer, og i hvordan man bedst opnår en god nats søvn. Fra 1. august 2026 er SENG en del af Somnigroup – verdens største senge- og sengetilbehørsvirksomhed

Lyder det som noget for dig?

SENG samarbejder med GML om rekrutteringen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Martin Salling på telefon 3133 8229. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Søg stillingen via "Ansøg"-knappen.

Kilde: GML A/Ss egen karriereside. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Skriv til [email protected] — så fjerner vi det straks.