
Holbæk Kommune
Centersygeplejerske til Vandtårnsvej Plejehjem
Centersygeplejerske søges til barselsvikariat på Vandtårnsvej plejehjem i Holbæk Kommune
Vil du være med til at sætte dit faglige aftryk på et nyt plejehjem i udvikling?
Vandtårnsvej plejehjem i Holbæk Kommune åbnede dørene den 1. april 2026, og vi søger nu en engageret og fagligt stærk centersygeplejerske til et barselsvikariat på 1½ år på 37 timer om ugen. Stillingen er weekend og vagtfri.
Der er tale om en spændende mulighed for at blive en del af et nyt plejehjem, hvor vi fortsat er i gang med at forme kulturen, styrke de faglige fællesskaber og skabe de bedst mulige rammer for både beboere, pårørende og medarbejdere.
Om stillingen
Som centersygeplejerske bliver du en central faglig nøgleperson i huset. Du skal bidrage til at sikre høj kvalitet i plejen, understøtte den sygeplejefaglige udvikling og være sparringspartner for både medarbejdere og ledelse.
Du vil blandt andet få ansvar for:
- Sygeplejefaglig koordinering, sparring og ansvar for komplekse borgerforløb i dit eget hus bestående af to afdelinger med hver 14 beboere
- Understøttelse af kvalitet, dokumentation og patientsikkerhed
- Tværfagligt samarbejde med plejepersonale, læger, terapeuter, hospitaler og øvrige samarbejdspartnere
- Vejledning og kompetenceudvikling af plejepersonalet
- Deltagelse i udviklings- og forbedringsarbejde på tværs af huset
- Medansvar for implementering af nye arbejdsgange og faglige indsatser
- Arbejde med studerende som klinisk vejleder (Forudsat at du har uddannelsen)
Vi søger en kollega, som:
- Er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation
- Har erfaring fra ældreområdet, gerne fra plejehjem eller hjemmesygepleje
- Arbejder selvstændigt og samtidig trives i tæt samarbejde med andre
- Har stærke kommunikative kompetencer og kan skabe gode relationer
- Har fokus på kvalitet, udvikling og borgercentreret pleje
- Bidrager positivt til arbejdsmiljøet og det tværfaglige fællesskab
- Har uddannelsen som klinisk vejleder
- Vil arbejde med værdighed, omsorg og kompleks sygepleje
- Har erfaring med palliations sygepleje
Vi tilbyder
- Et barselsvikariat på 1½ år med mulighed for efterfølgende fastansættelse
- En unik mulighed for at være med til at udvikle et nyt plejehjem
- Et arbejdssted med høje faglige ambitioner og en anerkendende kultur
- Dygtige og engagerede kolleger, der hjælper hinanden
- Stor indflydelse på den sygeplejefaglige udvikling
- Løbende mulighed for faglig og personlig udvikling
- Timeantal 37 timer om ugen, weekend og vagtfri
Om Vandtårnsvej Plejehjem
Vandtårnsvej Plejehjem er Holbæk Kommunes nyeste plejehjem, der åbnede den 1. april 2026. Plejehjemmet ligger centralt i Holbæk by, 15 minutters gang fra stationen. Plejehjemmet består af 6 afdelinger fordelt i 3 separate huse og har i alt plads til 80 beboere. Til plejehjemmet er tilknyttet et stort dagcenter, der åbnede 1 maj 2026.
Personalet består af flere forskellige faggrupper, social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter, udviklingsassistent, pædagoger, sygeplejersker, ergoterapeut, farmakonom, naturvejleder og aktivitetspersonale. Herudover har vi en del fast tilknyttede ufaglærte, ligesom vi er så heldige at samarbejde med mange søde og engagerede frivillige.
Sygeplejeteamet er en del af vores kvalitetsteam, der også består af terapeut, farmakonom og udviklingsassistent. Der er ansat 3 sygeplejersker, hvoraf du bliver den ene.
Kvalitetsteamet og du refererer til centerlederen, der også er sygeplejerske.
Der er ansat to teamledere, begge sygeplejersker, der er ledere af plejepersonalet
Vi arbejder målrettet for at skabe et hjem, hvor livskvalitet, medbestemmelse, værdighed, nærvær og høj faglighed går hånd i hånd.
Hos os er beboernes ønsker og behov omdrejningspunktet for vores arbejde, og vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem samarbejde, tillid og faglig nysgerrighed.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Ansøgning
Har du lyst til at blive en del af vores nye plejehjem og bidrage til den fortsatte udvikling af Vandtårnsvej Plejehjem, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 15.10.2026
Tiltrædelse: 01.12.2026 eller efter aftale
Samtaler afholdes: 23.10.2026
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Annette Hansen på telefon 72 36 15 80 eller på mail [email protected]
Du er velkommen til at aftale et kaffemøde og komme forbi og høre mere om stillingen og få en rundvisning på vores dejlige plejehjem
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.
I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Holbæk Kommune. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].