UNISENSE A/S
Design & Marketing Specialist (barselsvikar)
Vores dygtige Design & Marketing Specialist skal på barsel. Vi søger derfor hendes barselsvikar. Du skal have lyst til at tage ansvaret for vores visuelle udtryk, og derudover er vi klar på at tilpasse stillingen til dine interesser og kompetencer.
Det bliver din primære opgave at sikre, at vi står skarpt på tværs af alle platforme. Du vil arbejde med alt fra stickers i vores produktion til store messevægge til udstillinger verden over. Vi har opbygget en visuel identitet med et ensartet udtryk for Unisense og Unisense Environment, men den er ikke mejslet i sten, og du må gerne udfordre os. Vi har et stort fokus på at inddrage og blive dygtige til AI. Så vi ser gerne, at du vil være med til at gøre os klogere og eksperimentere med mulighederne med AI i grafik.
Det er et krav, at du flair for grafik, foto og video. Du vil blive en del af vores marketingduo sammen med vores Marketing & Sustainability Manager. Jeres nærmeste samarbejdspartnere sidder i Salg, men I har et bredt samarbejde i Unisense og Unisense Environment.
TIP: Det vil være en rigtig god ide (læs: helt afgørende), at du viser os dine grafiske evner, når du søger stillingen.
De her opgaver vil vi gerne have dig til at stå for:
- Grafisk design, ideudvikling og opsætning af alle vores materialer – kan både være i Adobe eller med hjælp fra AI.
- Videoproduktion og fotografering
- Brug af AI til grafik, f.eks. til animationer eller 3D-billeder
De her opgaver kan være en del af din hverdag – alt efter dine interesser og kompetencer:
- AI til salg og marketing
- Planlægning og gennemførelse af interne arrangementer
- Planlægning og forberedelse af messer og udstillinger
- Opsøge historier til SoMe, web, nyhedsbreve
- Udvikling og planlægning af content
- Inbound marketing
- Tekstforfatning
- Vedligehold og redigering af hjemmesider i Wordpress
- SEM (vi annoncerer pt. kun på Google Ads), SEO, GEO (eller alle mulige andre forkortelser)
- Salgsbackup
Vi har ikke en fast formel, men vi tror, at du
- har flair for grafik, foto og video – din uddannelse og erfaring er ikke afgørende
- færdes hjemmevant i Adobe-pakken
- er en kreativ og nysgerrig person, der gerne eksperimenterer med AI
- synes, det er fedt at være en del af et lille team og to virksomheder, hvor vi kan tage en beslutning og handle på samme dag
- kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk
- bor med kort transporttid til vores kontor i Aarhus N.
Din nye hverdag
Når du bliver en del af Unisense og Unisense Environment får du 33 dedikerede kollegaer. Vi bor i lyse omgivelser nord for Aarhus sammen en række andre virksomheder. Vi er en uformel arbejdsplads med plads til alle, stor indbyrdes respekt og vi tager os godt af hinanden.
Virksomheden byder på friskbagte boller hver morgen, frokostordning, frugt, snacks, sodavand og al den kaffe, du kan drikke. Skal du ud at brænde energi af på stand-up paddle eller mountainbike, kan du låne udstyret med hjem. Du kan også bruge vores fitnessrum, evt. til nogle af de øvelser, du får fra vores fysioterapeut. Vi afholder gerne et eller flere firmaarrangementer hvert år.
Du kan se frem til en alsidig rolle i en lille organisation med stort vækstpotentiale og gode muligheder for, at du kan sætte dit aftryk på udviklingen. Du får selvfølgelig også en løn, der afspejler jobbet og dit ansvarsområde.
Er det noget for dig?
Så vil vi rigtig gerne se lidt af det, du kan. Du må gerne skrive en kort ansøgning, men vi vil allerhelst se nogle eksempler på dit grafiske arbejde sammen med dit cv (der kigger vi også på opsætningen).
Søg stillingen via www.unisense.com/jobs-at-unisense/
Ansøgningsfrist er 7. oktober, og vi håber, du kan starte d. 1. december. Stillingen er tidsbegrænset indtil 30. september 2027.
Spørgsmål?
Så er du velkommen til at ringe til Marketing & Sustainability Manager Kim Rise på +45 2094 4667 eller sende en mail på [email protected].
Nok om dig. Her er lidt om os.
Unisense (www.unisense.com) har siden etableringen i 1998 udviklet og solgt målesystemer til forskningsbrug. Virksomheden har i dag 33 medarbejdere, en solid vækst og indtjening. Vi er markedsledende inden for elektrokemiske sensorer til måling af opløste gasser som svovlbrinte, ilt, brint og lattergas. Vi eksporterer 95% af produkterne.
Unisense Environment (www.unisense-environment.com) blev etableret i 2013 med det formål at udvikle og udbyde sensorteknologi til industriel anvendelse. I 2014 lancerede virksomheden verdens første industrielle lattergassensor, der gjorde det muligt for renseanlæg at overvåge og styre deres udledning af lattergas. Med det stigende fokus på klimaneutral vandbehandling oplever virksomheden stor vækst og efterspørgsel efter sine produkter og ekspertise.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos UNISENSE A/S. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].