jobsamler.dk
← Alle job

Magasin du Nord

Driftmedarbejder til vores OSS og BOPIS team

Kongens Lyngby Handel & service Fuldtid Ansøg løbende
Ansøg hos Magasin du Nord →

Hej, jeg hedder Caja, og jeg er rekrutteringskonsulent i Magasin. Lige nu søger vi to nye kolleger på 25 timer om ugen til vores Operations-afdeling – én til Operations Sales Support (OSS) og én til vores BOPIS-team.

Fælles for begge stillinger er, at du bliver en vigtig del af maskinrummet i Magasin. Du hjælper med at sikre, at varer, ordrer og kunder bliver håndteret effektivt, og at hverdagen fungerer for både kunder og kolleger.

Vi søger dig, der er struktureret, ansvarsbevidst og praktisk anlagt, og som trives med at få tingene gjort. Du behøver ikke være faglært – det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tager ansvar og bidrager positivt til teamet.

Som Operations Sales Support bliver du en del af et rutineret Operations-team, der sørger for, at driften og salget kan køre problemfrit.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Optælling og lagerstyring

  • Håndtering af reklamationer og returvarer

  • Sikre orden og struktur på lageret

  • Hjælpe med forskellige praktiske driftsopgaver

  • Understøtte salgsafdelingen, så hverdagen fungerer bedst muligt

Vi søger dig, der har erfaring med optælling, lagerstyring eller varehåndtering, og som har sans for detaljer. Du arbejder grundigt og struktureret og kan både løse opgaver selvstændigt og være en del af et team.

Du bliver en del af et rutineret team, som sørger for at sætte dig godt ind i opgaverne. Du behøver derfor ikke kunne det hele fra første dag – vi lærer dig op og hjælper dig godt i gang.

Arbejdstid: 25 timer om ugen
Primært tidsrum: Kl. 7.00-12.00, men arbejdstiderne kan kombineres anderledes efter behov
Lukkevagter: Nej
Weekend: Som udgangspunkt nej, men der kan forekomme lidt weekendarbejde omkring jul

Som kollega på vores BOPIS-team får du en vigtig rolle i at sikre, at vores kunder får en god og effektiv oplevelse, når de bestiller varer online og efterfølgende henter dem i vores forretning.

BOPIS står for "Buy Online, Pick Up In Store", og din primære opgave bliver at gøre kundernes ordrer klar, så de ligger klar til afhentning senere på dagen.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Plukke og gøre BOPIS-ordrer klar til kunder

  • Sikre, at ordrerne er korrekte og klar til tiden

  • Håndtere varer og sikre god orden og struktur

  • Hjælpe med reklamationer efter behov

  • Sende varer ud af huset

  • Bidrage til de øvrige praktiske opgaver i teamet

Du bliver oplært i de konkrete arbejdsgange. Det vigtigste er, at du er struktureret, har øje for detaljer og kan lide at arbejde praktisk.

Du skal kunne holde styr på flere ordrer ad gangen og samtidig have fokus på, at kunden får den rigtige vare, på det rigtige tidspunkt.

Arbejdstid: 25 timer om ugen
Tidsrum: Kl. 8.00-17.30
Weekend: Hver 3. weekend

Hvem leder vi efter?

Selvom de to stillinger har forskellige primære arbejdsopgaver, er det vigtigt for os, at du:

  • Er struktureret og detaljeorienteret

  • Er ansvarsbevidst og mødestabil

  • Kan arbejde selvstændigt

  • Er en god teamplayer og hjælper dine kolleger

  • Trives med praktiske opgaver og faste rutiner

  • Kan bevare overblikket, når tempoet er højt

  • Er fleksibel og kan skifte mellem forskellige opgaver

  • Har en positiv indstilling og lyst til at lære

Erfaring fra lager, varehåndtering, optælling eller lignende er en fordel til OSS-stillingen. Til BOPIS-stillingen er det vigtigste din tilgang til arbejdet.

Magasin som arbejdsplads

I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærkt Holdånd og Godt Købmandskab.

Du bliver en del af et team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Din leder er altid klar til at sparre med dig, men forventer også, at du tager ansvar og gør dit bedste for både kunder og kolleger.

Som medarbejder får du adgang til en række gode medarbejderfordele, blandt andet fælles kaffekantine og attraktive rabatter.

Derudover kan der med tiden opstå spændende muligheder for dig, hvis du har talentet og lysten til at udvikle dig videre i Magasin.

Skal du med på holdet?

Vi søger to nye kolleger på 25 timer – én til Operations Sales Support og én til BOPIS-teamet.
Når du søger, må du meget gerne skrive, hvilken af de to stillinger du er mest interesseret i, eller om du er åben for begge.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Kilde: Magasin du Nords egen karriereside. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Skriv til [email protected] — så fjerner vi det straks.