jobsamler.dk
← Alle job

Københavns Kommune

Driftsnær og samarbejdsorienteret afdelingsleder til tværgående indsats for børn og unge i psykisk mistrivsel i Center for Mental Sundhed

København Ledelse Fuldtid Ansøg senest 1. nov. 2026
Ansøg hos Københavns Kommune →
Vil du stå i spidsen for den funktion, Indgangen, der skal gøre det lettere for københavnske børn, unge og familier at finde den rette hjælp, når psykisk mistrivsel fylder? Er du stærk i koordinering og personaleledelse? Og kan du sikre en stabil og en velfungerende drift?

Lige nu søger vi en afdelingsleder til Indgangen til bedre mental sundhed til Københavns Kommunes lettilgængelige behandlingstilbud. En af dine vigtige opgaver bliver at sikre en stabil og velfungerende daglig drift og samtidig stå i spidsen for den løbende faglige og organisatoriske udvikling af Indgangen.

Det overordnede fælles mål, er at børn, unge og familier får en relevant og sammenhængende vej til tidlig hjælp og støtte. Sammen med dine medarbejdere vil du få en central rolle i at skabe sammenhæng på tværs af kommunens tilbud og forvaltninger, så børn, unge og familier oplever en relevant og overskuelig vej til hjælp.

Om indgangen til bedre mental sundhed (Indgangen)
Indgangen blev etableret januar 2025 og er fortsat i gang med at blive udviklet. Nye faglige, organisatoriske og politiske krav skal løbende omsættes til konkrete arbejdsgange og indsatser samtidig med, at den daglige drift fungerer sikkert og sammenhængende.

Gennem afklarende samtaler hjælper medarbejderne børn, unge og deres familier videre til relevant hjælp og behandling. Indgangen har dermed en vigtig funktion i at skabe en enkel og sammenhængende vej ind i kommunens tilbud på tværs af organisatoriske og faglige skel.

Indgangen er organisatorisk placeret i Center for Mental Sundhed (CMS) under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) og er Københavns Kommunes fælles indgang til de lettilgængelige behandlingstilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel. De forskellige behandlingstilbud er forankret i forskellige enheder i hhv. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen (SOF) og Børne- og Ungsomsforvaltningen (BUF), der samarbejder om indsatsen. Indgangen og tilbuddene fungerer under sundhedslovens § 126a.

Samarbejdspartnere
Opgaven i Indgangen løses i samarbejde mellem SUF, BUF og SOF, og medarbejdergruppen består af medarbejdere fra alle tre forvaltninger.

Din ledelsesopgave
Det ledelsesmæssige overblik er altafgørende i denne stilling, da du som vores nye afdelingsleder får ansvar for den daglige ledelse af Indgangen, hvor du er den, der skaber struktur, sætter retning og prioriterer sammen med og tæt på både medarbejderne og den faglige opgaveløsning.

Dine helt centrale opgaver bliver at

  • sikre en stabil og velfungerende drift med tydelige prioriteringer, fremdrift og effektive arbejdsgange
  • varetage personaleledelse af 12 medarbejdere, herunder sikre følgeskab, faglig udvikling og ikke mindst, at der er et godt arbejdsmiljø
  • sikre faglig kvalitet og give sparring i komplekse faglige problemstillinger
  • omsætte nye faglige, organisatoriske og politiske krav til praksis og følge op på implementeringen
  • understøtte den fortsatte udvikling af Indgangen
  • skabe konstruktive løsninger og samarbejder på tværs af fagligheder, forvaltninger og ledelsesniveauer
En særlig ledelseskonstruktion
Du indgår i duoledelse med afdelingslederen for ungeområdet i CMS. Sammen skal I sikre sammenhæng i ledelsen af medarbejdere og opgaver, der går på tværs af Indgangen og ungeområdet. Du indgår dertil i tæt samarbejde med de respektive ledere fra SOF og BUF’s forvaltninger samt med driftsledergruppen for Det lettilgængelige behandlingstilbud.

Du får personaleansvar for medarbejdere i CMS, socialrådgivere, sygeplejersker, psykologer m.fl., herunder medarbejdere, som arbejder både i Indgangen og indenfor ungeområdet. Medarbejdere fra BUF og SOF har personaleledelse i deres egne forvaltninger, mens du har det faglige ledelsesansvar for deres opgavevaretagelse i Indgangen.

Du udøver tydelig ledelse både gennem dit formelle mandat og gennem relationer, dialog og faglig autoritet. Du skal kunne skabe retning og følgeskab på tværs af forskellige organisatoriske interesser og samtidig navigere i et område med stor kommunal, regional og national bevågenhed.

Hvem er du?
Vi lægger især vægt på, at du

  • har ledelseserfaring og et solidt ledelsesfagligt fundament – erfaring med personaleledelse er en fordel, men du kan også have opbygget relevant erfaring gennem fx faglig eller koordinerende ledelse
  • trives i en driftsnær lederrolle og er stærk i struktur, planlægning, prioritering og opfølgning
  • er i tæt dialog med medarbejderne og inddrager din faglighed og har blik for både den enkelte medarbejder og den samlede opgave og organisation
  • har stærke relationelle kompetencer og kan skabe tillid, retning og følgeskab på tværs af faglige og organisatoriske skel
  • kan håndtere forskellige interesser og perspektiver konstruktivt og finde løsninger, der fungerer i praksis
  • har erfaring med implementering, forandringer eller udvikling i en eksisterende drift
  • forstår vilkårene i en politisk styret organisation og kan navigere i skiftende krav og prioriteringer
Det vil desuden være en fordel, hvis du

  • har en relevant psykologfaglig, socialfaglig, sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund
  • har erfaringer med børn og unge i psykisk mistrivsel
  • har erfaringer med tværfaglig og tværorganisatorisk opgaveløsning
  • har erfaringer med implementering af politisk eller lovgivningsmæssigt definerede indsatser
Det vigtigste, er at du har et stærkt ledelsesmæssigt udgangspunkt, kan skabe en velfungerende daglig drift og har lyst og evne til at lykkes med ledelse i en kompleks tværgående organisation.

Du bliver en del af Center for Mental Sundhed
CMS udvikler og driver en række tilbud inden for mental sundhed og rummer et stort fagligt miljø med engagerede medarbejdere og specialiseret viden.

Som afdelingsleder bliver du en del af centrets ledergruppe. Her forventes du både at tage ansvar for Indgangen og bidrage til den fælles ledelse og udvikling af CMS. Du får et selvstændigt ledelsesansvar, men også et tæt ledelsesfællesskab med din lederkollega i duoledelsen, de øvrige afdelingsledere, centerledelsen, stab og administration.

Du får dermed en ledelsesopgave, hvor den daglige drift, den faglige kvalitet og samarbejdet på tværs har en direkte betydning for, hvordan børn, unge og familier møder kommunen og får adgang til hjælp.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt og gerne den 4. januar 2027.

Der indhentes referencer, børne- og straffeattest på ansøgere, der kommer i betragtning til at blive tilbudt en ansættelse.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Københavns Kommune samt om Ledelsesgrundlagt i SUF.

Send os din ansøgning og CV.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest søndag den 1. november 2026
Vi afholder 1. samtale den 4. november 2026 og 2. samtale afholdes den 16. november 2026. Kandidater, der går videre til 2. samtale, bliver bedt om at gennemføre en test, der indgår i ansættelsesudvalgets samlede vurdering.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Københavns Kommune. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].