jobsamler.dk
← Alle job

Egedal Kommune

Drømmer du om at skabe dit eget pædagogiske univers sammen med børn og unge?

Ølstykke Undervisning & pædagogik Deltid Ansøg senest 15. nov. 2026
Ansøg hos Egedal Kommune →

Så er du måske den pædagog eller pædagogmedhjælper, vi leder efter til Ørnebjerg Fritids- og Ungdomsklub.

Er du vild med sport, udeliv, bagning, kreativitet – eller noget helt andet? Hos os får du mulighed for at bringe det, du er god til, ind i den pædagogiske hverdag.

Vi søger en pædagog eller pædagogmedhjælper på 35 timer, der har lyst til at være medskaber af hverdagen for omkring 200 fritidsklubbørn – og som samtidig har mod på at forme sit eget aktivitetsområde eller sætte nyt liv i et af vores eksisterende værksteder.

Måske samler du børnene omkring sport og bevægelse. Måske er du typen, der tænder bålet og rykker aktiviteterne udenfor. Måske elsker du at bage, lave mad eller skabe kreative projekter.

Det vigtigste er, at du har noget, du kan og brænder for – og lysten til at dele det med børn og unge.

Hvem er vi?

Ørnebjerg Fritids- og Ungdomsklub har omkring 200 medlemmer fra 3.–7. klasse i fritidsklubben om eftermiddagen samt ungdomsklub for unge fra og med 7. klasse i aftentimerne. Vi er en del af Klub Egedal, som består af otte klubber i kommunen.

Vi ligger centralt i Ølstykke og har masser af muligheder både inde og ude: krea-værksted, makerspace, gamerrum, 7. klasses rum, køkken, sportshal og arena med spil og bevægelse. Udenfor har vi blandt andet trampoliner, multibane, bålområde og grønne arealer – og vi er i gang med at udvikle udelivet yderligere med shelters, højbede og nyt bålmiljø.

Din rolle hos os

Du bliver en vigtig del af den pædagogiske hverdag, hvor relationer, fællesskaber, trivsel og børn og unges medbestemmelse er i centrum.

Samtidig får du mulighed for at skabe noget, der bærer dit præg – eller forme et af vores eksisterende værksteder, så det bliver et levende og spændende sted, børnene har lyst til at være en del af.

  • Sport og bevægelse – boldspil, turneringer, træning eller nye aktiviteter
  • Udeliv – bål, natur, shelters, outdoor og mad under åben himmel
  • Bagning og mad – bagedyster, køkkenfællesskaber og større projekter
  • Din egen idé – måske kan du noget, vi slet ikke har tænkt på endnu

Hvem er du?

Du kan være uddannet pædagog eller en dygtig pædagogmedhjælper med erfaring, talent eller en særlig interesse, du kan omsætte til gode fællesskaber og aktiviteter.

  • tager initiativ og kan føre idéer ud i livet
  • møder børn og unge med nærvær, humor, omsorg og tydelighed
  • er stærk i relationsarbejdet
  • trives i en levende hverdag, hvor ikke to dage er ens
  • har lyst til at udvikle den pædagogiske praksis sammen med børn og kollegaer
  • bidrager aktivt til vores faglige og sociale arbejdsfællesskab

Hvad får du hos os?

Du får frihed, ansvar og reel mulighed for at sætte dit aftryk på klubben.

Vi tror på, at stærk fritidspædagogik skabes af voksne, der tør bringe deres faglighed, personlighed og interesser i spil. Du bliver en del af en engageret og harmonisk personalegruppe, hvor vi hjælper hinanden, udvikler os sammen og tager vores pædagogiske arbejde seriøst – uden nødvendigvis at tage os selv alt for højtideligt.

Praktisk

Stillingen er på 35 timer om ugen fordelt mellem fritidsklub og ungdomsklub.

Arbejdstiden ligger primært i klubbens åbningstid fra kl. 13.30–17.30, og du vil have én ugentlig aftenvagt til kl. 21.30. Der vil desuden forekomme arrangementer, ture og kolonier uden for normal arbejdstid.

Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller hurtigst muligt.

Samtaler: Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet det rigtige match.

Når du søger, er vi særligt nysgerrige på én ting:

Har du spørgsmål, eller har du lyst til at komme forbi og opleve klubben, inden du søger, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Kamilla Lieberkind på tlf. 72 59 85 72.

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Egedal Kommune. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].