jobsamler.dk
← Alle job

Knuthenborg Park og Safari

Er du uddannet dyrepasser, har du interesse for savannedyr - og skal Nordeuropas største safaripark være din nye arbejdsplads?

Bandholm Landbrug & natur Fuldtid Ansøg senest 8. nov. 2026
Ansøg hos Knuthenborg Park og Safari →

Knuthenborg Safaripark søger en dyrepasser til vores savanneteam, hvor du bliver en del af den

daglige pasning og udvikling omkring af parkens dyr.

Pa savanneteamet arbejder vi blandt andet med giraffer, eland antiloper, sorte hesteantiloper, gnuer, strudse, geder og æsler.

Har du erfaring med savannedyr eller andre af ovenstående arter, er det en klar fordel - men vigtigst er, at du har en stor faglig interesse for dyrene og lyst til at udvikle dig inden for arbejdet med dyrene.

Din hverdag hos os

Som dyrepasser på savanneteamet bliver du sammen med dine kolleger ansvarlig for den daglige

pasning og pleje af dyrene. Arbejdet omfatter blandt andet fodring, rengøring, observation,

berigelse og træning samt løbende udvikling af dyrenes anlæg og hverdag.

Du skal have lyst til at lære de enkelte dyr at kende og være nysgerrig på, hvordan vi hele

tiden kan udvikle vores arbejde og skabe de bedst mulige rammer for dem.

Knuthenborg er en park i konstant udvikling. Derfor bliver du ikke kun en del af den daglige

drift - vi forventer også, at du bidrager med ideer og tager del i udviklingen af vores dyrehold

og anlæg.

Vi leder efter dig, der

• er uddannet dyrepasser

• har erfaring med eller stor interesse for savannedyr

• har et stærkt fokus på dyrevelfærd og sikkerhed

• interesserer dig for adfærd, berigelse og træning

• kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et team

• er fleksibel og kan bevare overblikket, når dagens planer ændrer sig

• tager ansvar og ser de opgaver, der skal løses

• bidrager positivt til samarbejdet i afdelingen.

Har du erfaring med større maskiner, er det en fordel.

Vi hjælper hinanden

Du bliver en del af vores dyreafdeling med 15 medarbejdere, hvor samarbejde er en vigtig del af hverdagen.

Selvom du bliver tilknyttet savanneteamet, er vi en samlet dyreafdeling. Vi hjælper hinanden på tværs, når der er behov for det, og vi forventer, at du har samme tilgang.

Ikke to dage er ens i Knuthenborg. Du kan møde ind med en klar plan for dagen og opleve, at dyr, vejr eller andre uforudsete opgaver ændrer den fuldstændigt. Det er en del af jobbet - og en del af det, der gør hverdagen i en safaripark helt særlig.

Du bliver også en del af gæsternes oplevelse

Vores gæster er en vigtig del af Knuthenborg, og som dyrepasser møder du dem tæt på dyrene.

Derfor skal du have lyst til at formidle om dyrene på en engageret og letforståelig måde til både børn og voksne og kunne fortælle om deres adfærd, biologi og den måde, vi arbejder med dem på.

Vi arbejder ud fra Knuthenborgs værdier; professionalisme, ordentlighed og imødekommenhed, og vi forventer, at de også kan mærkes i den måde, du møder både dyr, kolleger og gæster på.

En lidt anderledes arbejdsplads

Stillingen er på fuld tid med vagt hver 3. weekend.

Til gengæld får du en arbejdsplads, der ikke ligner ret mange andre. Du kommer til at arbejde midt i Nordeuropas største safaripark med spændende dyr, engagerede kolleger og mulighed for selv at få indflydelse på udviklingen.

Hos os er der ikke langt fra ide til handling, og gode ideer må gerne blive til virkelighed.

Skal du være vores nye kollega?

Send din ansøgning, CV og relevante dokumenter via linket i toppen af dette opslag.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede nu.

Tiltrædelse hurtigst muligt - men vi venter gerne på den rette.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Jane Trolle på telefon 40 90 34 58.

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Knuthenborg Park og Safari. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].