jobsamler.dk
← Alle job

VEGA

Er du VEGAs nye video- og kommunikationspraktikant?

København Salg & marketing Ansøg løbende
Ansøg hos VEGA →
Er du VEGAs nye video- og kommunikationspraktikant?

I VEGAs kommunikationsafdeling søger vi en kreativ og idérig studerende, der har lyst til at styrke sine kompetencer inden for kommunikation og videoproduktion. Vi leder efter dig, der har solid erfaring med videoredigering og har lyst til at bruge dine evner til at skabe indhold, der formidler musikken og livet i VEGA.

Du bliver en del af afdelingens daglige arbejde med kommunikation og markedsføring, hvor du både får ansvar for egne opgaver og mulighed for at bidrage med idéer til nye formater og indhold. En væsentlig del af din praktik vil handle om at klippe video og hjælpe med at udvikle og producere videoindhold til VEGAs digitale kanaler. Du vil samtidig arbejde med flere af de øvrige kommunikationsopgaver, som får VEGA ud over scenekanten.

Du vil i løbet af praktikforløbet stifte bekendtskab med flere af følgende opgaver afhængigt af dine kompetencer og interesser:

  • Klipning og redigering af videoindhold til VEGAs sociale medier og øvrige digitale platforme

  • Idéudvikling og produktion af videoformater om musik, artister og livet i VEGA.

  • Produktion af pressemeddelelser, nyheder, hjemmesideindhold og artikler

  • Udarbejdelse og eksekvering af PR- og kommunikationsstrategier

  • Idéudvikling, kreative processer og projektledelse

  • Kommunikation med koncertgæster

Kort sagt får du mulighed for at arbejde med både videoproduktion og den brede kommunikation omkring et af Danmarks største spillesteder.

Hvad vi forventer af dig:
  • Du har god erfaring med videoredigering og er fortrolig med Adobe Premiere Pro eller DaVinci Resolve.

  • Du er studerende og vil bruge et semester af din uddannelse på et meritgivende praktikophold

  • Du har lyst til at arbejde med både video, sociale medier og de øvrige opgaver i en kommunikationsafdeling.

  • Du er idérig, har sans for visuel formidling og kan omsætte idéer til færdigt indhold.

  • Du skal kunne skrive grammatisk korrekt og formulere dig godt og levende

  • Det er en fordel, at du er interesseret i musik og har fingeren på pulsen, hvad angår livemusik og kultur

Hvad tilbyder vi dig:
  • Praktisk erfaring med videoproduktion og kommunikation i en levende musikorganisation.

  • Spændende opgaver med ansvar og mulighed for at præge VEGAs indhold.

  • Rig erfaring og spændende kommunikationsopgaver med masser af ansvar

  • Du bliver en del af et supergodt team med stor faglighed, god humor og en masse empati

  • En mulighed for at afprøve teori i praksis

  • Bonus: Mulighed for at opleve rigtig, rigtig mange koncerter

Periode:

Praktikken er ulønnet og fuld tid og strækker sig fra start februar 2027 til sommer 2027.

Har du brug at følge et fag på studiet sideløbende, finder vi ud af det.

Ansøgninger:

Spørgsmål og ansøgninger modtages på [email protected]. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Samtaler afholdes løbende.

Om VEGA

VEGA er drevet af en erhvervsdrivende fond, der har et almennyttigt formål. Fonden har ingen aktionærer eller ejerkreds, og alt overskud går til at lave flere og bedre koncerter. VEGA præsenterer cirka 350 koncerter årligt med 800 internationale og danske bands. Der er cirka 150 medarbejdere i VEGA, hvoraf de fleste er timeansatte. I den daglige drift og administration beskæftiger VEGA cirka 22 årsværk.

Læs mere på vega.dk eller Facebook.com/vegacph

Kilde: VEGAs egen karriereside. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Skriv til [email protected] — så fjerner vi det straks.