jobsamler.dk
← Alle job

MERITO P/S

Er du vores nye piccoline/piccolo?

Viby J Handel & service Fuldtid Ansøg senest 5. okt. 2026
Ansøg hos MERITO P/S →

Er du i gang med et sabbatår eller leder du efter et job, hvor du får en alsidig hverdag, masser af ansvar og søde kollegaer omkring dig? Så er det måske dig, vi leder efter. 

Vi søger en selvstændig, positiv og serviceminded piccoline/piccolo, som har lyst til at være med til at få vores kontor til at fungere bedst muligt.

Du får en varieret hverdag, hvor faste rutiner går hånd i hånd med ad hoc-opgaver og mulighed for selv at tage initiativ. Du bliver en vigtig del af hverdagen på kontoret, og hvis du samtidig synes, det er hyggeligt at lave frokost, bage en kage eller finde på nye måder at gøre hverdagen lidt bedre på, er det et stort plus.

Hvad tilbyder vi? 

Vi tilbyder et job med høj grad af selvstændighed og frihed under ansvar.

Arbejdsopgaver

  • Ansvarlig for den daglige frokost - herunder indkøb, tilberedning, klargøring og oprydning

  • Sørge for at kontor og køkken er rent, pænt og indbydende

  • Opdækning og afrydning i forbindelse med mødeaktiviteter 

  • Ugentlig rengøring af vores kontor - herunder støvsugning, gulvvask, toiletter m.v.

  • Bestilling af varer

  • Opfyldning af kontorartikler

  • Bage en kage, når der er anledning til det 

  • Være med til at skabe nye rutiner og tage initiativer, når tiden er til det 

  • Diverse ad hoc-opgaver af både administrativ og praktisk karakter

Vi forestiller os, at du

  • Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt. 

  • Er positiv, udadvendt og har et godt humør.

  • Har lyst til at være en del af fællesskabet på kontoret

  • Tager ejerskab for dine opgaver og følger dem til dørs

  • Er initiativrig 

  • Er serviceminded og imødekommende 

  • Har lyst til at bruge dine evner i køkkenet og stå for vores daglige frokost

Det er desuden et plus, hvis du har lyst til at være en del af vores festudvalg, som løbende arrangerer sociale aktiviteter for kontoret.

Om os

Merito udfører alle typer opgaver forbundet med den faste drift af en virksomheds økonomiafdeling. Vores kunder er små og mellemstore virksomheder fra forskellige brancher. Vi vægter vores medarbejderes trivsel højt og kan tilbyde et godt, socialt og uformelt arbejdsmiljø med søde kollegaer. Vi er på nuværende tidspunkt 15 medarbejdere og holder til i Viby med nem adgang til bus og parkering.

Det praktiske

Stillingen er en fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du ansøger ved at udfylde vores ansøgningsformular samt uploade CV og ansøgning her: www.merito.dk/apply. Ansøgningsfristen er mandag d. 5. oktober. Vi indkalder løbende til samtaler. Hvis du gerne vil vide mere om os eller om stillingen, er du velkommen til at skrive til os på [email protected].


Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos MERITO P/S. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].