
EIMSKIP DENMARK A/S
Erfaren Toldspecialist søges til central rolle i Customs Teamet
Er du en erfaren toldspecialist med lyst til at tage næste skridt i din karriere? Trives du med at være den kollega, andre går til for sparring, og motiveres du af at kombinere høj faglighed med et større ansvar i hverdagen? Så er du måske vores nye toldspecialist med teamlederpotentiale.
Bliv en del af vores Customs Team
På vores kontor i Aarhus bliver du en del af Customs Teamet, som består af erfarne specialister, elever og studentermedhjælpere. Vi er et team, der værdsætter høj faglighed, sparring og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og deler vores viden. Teamet spiller en afgørende rolle i organisationen ved at håndtere tolddokumenter og rådgivning for både interne afdelinger og eksterne kunder.
Ansvarsområder
Som vores nye toldspecialistbliver du en nøgleperson i Customs Teamet. Du får en central rolle i den daglige drift, hvor du bringer din toldfaglige ekspertise i spil og fungerer som en naturlig sparringspartner for både kolleger og manager.
Du bliver teamets daglige go-to person på toldområdet og får mulighed for at tage et større ansvar for koordinering, struktur og udvikling af teamet. Rollen kombinerer operationelt toldarbejde med et ledende ansvar og er oplagt for dig, der ønsker at udvikle dig mod en teamlederrolle på sigt.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
Udfærdigelse af eksportudførsler og importfortoldninger
Sikring af korrekt tarifering (HS-/KN-koder) og toldværdiansættelse
Rådgivning om toldregler, handelsaftaler og oprindelsesregler
Samarbejde med myndigheder herunder Toldstyrelsen og Politi
Daglig sparring og rådgivning til kolleger om toldregler og toldprocesser
Bidrage til struktur og planlægning af den daglige drift
Identificering og implementering af forbedringer i arbejdsgange og processer
Hvem er du?
Vi søger en erfaren toldprofil, som motiveres af at dele sin viden og tage ansvar for både faglighed og mennesker.
Vi forestiller os, at du:
Har solid erfaring inden for toldområdet og en stærk forståelse for gældende toldregler og -processer
Har kendskab til og erfaring med DMS
Har lyst til at være teamets faglige go-to person
Trives med ansvar og evner at skabe overblik i en travl hverdag
Har interesse for ledelse og motiveres af at udvikle og støtte andre
Har erfaring med dialog og samarbejde med relevante myndigheder
Er proaktiv, løsningsorienteret og god til at prioritere opgaver
Kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk i skrift og tale
Derfor skal du vælge Eimskip
Hos Eimskip tror vi på, at trivsel og udvikling går hånd i hånd. Du bliver en del af en international virksomhed med uformel kultur, fokus medarbejdertilfredshed og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Vi tilbyder blandt andet:
Mulighed for at udvikle dig mod en teamlederrolle
Stor indflydelse på den daglige drift og udvikling af teamet
Et stærkt socialt fællesskab med engagerede kolleger
Sund kantineordning med morgenmad og frokost
Moderne kontorfaciliteter på Aarhus Havn med udsigt over vandet
Attraktive personalegoder som massageordning, pensionsordning og sundhedsforsikring
Praktisk information
Arbejdssted: Østhavnsvej 37, 8000 Aarhus C
Ansættelse: Fuldtid, 37 timer ugentligt
Tiltrædelse: Snarest muligt. Samtaler afholdes løbende.
Vil du med ombord?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Charlotte Nielsen på [email protected]
Rederiet Eimskip blev etableret i Island i 1914 og er i dag markedsledende indenfor enhver form for transport samt lager og logistikservices med Nordatlanten som vores primære fokus. Udover Nordatlanten tilbyder vi enhver form for globale dør til dør transportløsninger via sø, luft, kurér og vej.
Eimskip Danmark A/S beskæftiger 190 medarbejdere på vores 2 kontorer i henholdsvis Aarhus og Aalborg. Rederiet Eimskip råder over egen flåde og opererer over 17 skibe, egen flåde af dry og reef containere, lastbiler samt trailere. Eimskip opererer ud fra 55 kontorer i 20 lande og beskæftiger ca. 1.700 medarbejdere.
Læs mere på www.eimskip.com
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos EIMSKIP DENMARK A/S. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].