jobsamler.dk
← Alle job

Odense Kommune

Ergoterapeut til Stadiongruppen

Odense V Sundhed & pleje Fuldtid Ansøg senest 22. okt. 2026
Ansøg hos Odense Kommune →
Ergoterapeut søges til Stadiongruppen

Brænder du for hverdagsrehabilitering, og motiveres du af at gøre en reel forskel for borgere med komplekse behov? Trives du i et tæt tværfagligt samarbejde, hvor faglighed, ligeværd og fælles refleksion er i centrum? Så er du måske vores nye ergoterapeut i Stadiongruppen.



Vi søger en ergoterapeut til et alsidigt og meningsfuldt job med tiltrædelse den 1. december 2026.



Om Stadiongruppen

I Stadiongruppen bliver du en del af en engageret medarbejdergruppe på omkring 100 kollegaer bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter samt elever og studerende.

Noget af det, der gør vores arbejdsplads særlig, er det tætte og ligeværdige samarbejde på tværs af fagligheder. Vi deler kontor på tværs af professioner, hvilket skaber et stærkt kollegialt fællesskab og gode muligheder for både daglig sparring og fælles udvikling. Hos os er det naturligt at bruge hinandens forskellige perspektiver til gavn for borgerne.



Vores borgere i centrum

Rehabilitering er fundamentet for vores arbejde og vores samarbejde med borgerne. Vi møder mennesker i forskellige livssituationer og tilpasser vores indsatser til den enkeltes ønsker, ressourcer og behov.

Vi er en del af forløbet Vedvarende sygdomsudvikling og arbejder primært med borgere i den nordlige og nordvestlige del af Odense. Mange af vores borgere lever med sygdomme som demens, Parkinson eller sklerose, og derfor er relationer, kontinuitet og tværfagligt samarbejde helt centrale elementer i vores arbejde.

Som terapeut følger du ofte borgerne gennem længere forløb og får mulighed for virkelig at lære dem og deres hverdag at kende. Sammen med borgeren, de pårørende og dine kollegaer er du med til at skabe de bedst mulige rammer for livskvalitet, selvstændighed og et værdigt hverdagsliv.



Om jobbet

Du bliver en del af et terapeutteam bestående af én ergoterapeutkollega og tre fysioterapeuter. Samtidig bliver du en vigtig del af et fast tværfagligt team, hvor samarbejde, sparring og fælles refleksion er en naturlig del af hverdagen.

Hos os værdsætter vi de små fremskridt. Mange af vores borgere er svækkede eller lever med demens, og derfor handler rehabilitering ofte om at skabe tryghed, vedligeholde funktioner og understøtte de små sejre i hverdagen, som kan have stor betydning for den enkelte.



Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Hverdagsrehabilitering i borgernes eget hjem og på plejehjem
  • Genoptræning efter Ældreloven, Serviceloven og Sundhedsloven
  • Vurdering og afprøvning af hjælpemidler
  • Tværfaglig koordinering og sparring
  • Undervisning og vejledning af kollegaer i blandt andet forflytninger, arbejdsstillinger og hjælpemidler
  • Samarbejde med borgere, pårørende og eksterne samarbejdspartnere


Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet ergoterapeut
  • Trives med både selvstændigt arbejde og tæt tværfagligt samarbejde
  • Hviler i din faglighed og samtidig er nysgerrig på andres perspektiver
  • Tænker kreativt og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Har interesse for eller erfaring med demensområdet
  • Har kendskab til hjælpemidler og deres anvendelse
  • Kan bevare overblikket i en hverdag, hvor planer indimellem ændrer sig
  • Bidrager positivt til både faglighed og fællesskab
  • Har FOTT-uddannelse eller kendskab til dysfagi
  • Har gode IT-kompetencer og gerne erfaring med Nexus


Vi tilbyder

Hos os får du mulighed for at følge borgerne over tid og arbejde med hele mennesket frem for enkelte indsatser. Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din egen arbejdsdag, da vi arbejder selvtilrettelæggende, og der er gode muligheder for faglig fordybelse og udvikling.



Derudover får du:

  • Dygtige og engagerede kollegaer med høj faglighed
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde
  • Regelmæssige faglige møder og sparring på tværs af specialer
  • Forløbsmøder med terapeuter fra resten af byen
  • Ugentlige triageringsmøder i det faste tværfaglige team
  • Elcykel til rådighed i hverdagen
Samtidig bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden. Vi har en uformel omgangstone, plads til humor og et stærkt fokus på respekt, omsorg og fællesskab. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skabes sammen, og at arbejdsglæde smitter.



Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.



Det praktiske

Ansøgningsfristen er den 22. oktober 2026, og vi forventer at afholde samtaler den 27. oktober 2026. Der er tale om en fuldtidsstilling.



Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Rehabiliteringsleder Mie Ottesen på 21 32 57 25. Vi glæder os til at høre fra dig.

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Odense Kommune. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].