jobsamler.dk
← Alle job

Den selvejende institution Friplejehjemmet Alba Marie

Ernæringsassistent/kok til Alba Marie

Kolding Hotel & restauration Fuldtid Ansøg senest 25. okt. 2026
Ansøg gennem Jobsamler →

Brænder du for mad, nærvær og livskvalitet?
Vi søger en engageret og fagligt dygtig ernæringsassistent eller kok, der ønsker at være med til at skabe gode madoplevelser og høj livskvalitet for vores beboere.
Hos os er måltidet mere end mad. Det er et vigtigt samlingspunkt på dagen, hvor nærvær, fællesskab og hyggelige stunder er med til at skabe glæde og tryghed.

Dine primære opgaver er planlægning og tilberedning af daglige ernæringsrigtige og velsmagende måltider og diæter og medvirker til at skabe en hyggelig og hjemlig atmosfære omkring måltiderne.
Du er medansvarlig for køkkenets drift, herunder overholdelse af gældende hygiejne- og fødevaresikkerhedsregler, bestilling af varer og har et tværfagligt samarbejde med øvrige medarbejdere omkring beboernes trivsel og ernæring.

Vi søger dig, som er uddannet ernæringsassistent, kok eller har tilsvarende relevant uddannelse. Du har interesse for ældreområdet og gerne erfaring fra lignende stilling og kan arbejde selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst. Mødet med beboere, pårørende og kolleger sker med respekt, smil og omsorg og du bidrager sammen med dine kollegaer positivt til et godt arbejdsmiljø.
Du elsker at være kreativ og har lyst til at udvikle spændende og varierede måltider.

Vi tilbyder:
En arbejdsplads med fokus på trivsel, fællesskab og faglig udvikling og hvor gode kolleger hjælper og støtter hinanden.
Stor mulighed for at præge beboernes hverdag og udvikle nye spændende bæredygtige måltider.
Vi er et værdibaseret hjem, præget af nærvær, respekt og omsorg, både til beboere, pårørende og medarbejdere. Vi arbejder hver dag for at skabe de bedste rammer for et trygt og meningsfuldt hverdagsliv for vores beboere og et godt arbejdsliv for medarbejderne med stor medbestemmelse på hverdagen på Alba Marie.
Maden er en vigtig del af beboernes livskvalitet og vi gør os umage for at skabe måltider, der vækker minder, appetit og glæde.
Du har stor medbestemmelse på din vagtplanlægning - også i ferie og på helligdage.
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Ansøgning:
Ansøgning sendes til Alba Marie, mail: [email protected]
Tiltrædelse: Efter aftale.
Arbejdstid: Op til 37 timer. Skiftende arbejdstider i tidsrummet 6.30 - 17 i hverdage, hver 4. weekend (8.30 - 17) og enkelte helligdage.
Ansøgningsfrist: Der afholdes løbende ansættelsessamtaler

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].