
Learnmark Horsens
Faglærer til personvognsteknikeruddannelsen
Har du en solid faglig baggrund som personvognsmekaniker/personvognstekniker?
Har du lyst til at undervise unge på grundforløb 1 og 2?
Vil du have ansvar for at planlægge og gennemføre undervisning, der giver eleverne et fagligt grundlag for deres videre uddannelse og arbejdsliv?
Så er det dig, vi søger!
Som faglærer på personvognsteknikeruddannelsen på Learnmark Tech bliver du en central del af teamet omkring Teknologi og Transport. Du møder elever på grundforløb 1 og grundforløb 2, som har forskellige erfaringer, interesser og mål. Din opgave bliver at give dem et solidt fagligt fundament, vække deres nysgerrighed og støtte dem i at udvikle sig til dygtige personvognsteknikere.
Du bliver afdelingens eneste faglærer. Derfor får du stor frihed til at tilrettelægge din undervisning og sætte retning for autoområdet på skolen. Du arbejder selvstændigt med den daglige undervisning, men du står ikke alene. Du indgår i et team med undervisere fra smede-, industritekniker-, lager- og elektrikerområderne. Sammen følger I elevernes faglige og personlige udvikling og finder gode løsninger på tværs af fagene.
Dine vigtigste opgaver bliver at
planlægge forløb og undervise elever på grundforløb 1, hvor eleverne kort prøver alle fagområderne på Learnmark Tech
planlægge forløb og undervise grundforløb 2-elever på uddannelsen til personvognsmekaniker
udvikle elevernes faglighed, motivation og talent
indkøbe materialer til undervisningen med efterfølgende kontering
samarbejde med kolleger om elevernes læring og trivsel.
Nogle opgaver kan du planlægge langt frem. Andre opstår med kort varsel. Du får brug for overblik, fleksibilitet og en rolig tilgang, når hverdagen ændrer sig. Du får også mulighed for at præge undervisningen og udvikle autoafdelingen i takt med elevernes behov, afdelingens retning og branchens udvikling.
Du kan dit fag og får unge med dig
Du er fagligt dygtig og har lyst til at bruge din erfaring i undervisningen. Du skal have en uddannelse som personvognsmekaniker/tekniker og være indstillet på at tage diplomuddannelse i erhvervspædagogik. På den måde har du et stærkt fagligt udgangspunkt for at koble teori til praksis i din undervisning.
Du behøver ikke have mange års undervisningserfaring. Du skal have lyst til at lære fra dig, møde eleverne med tålmodighed og skabe motivation gennem tydelig formidling. Pædagogisk forståelse hjælper dig med at se, hvad den enkelte elev har brug for, og hvordan du bedst støtter elevens næste skridt.
Vi lægger vægt på, at du
formidler fagligt stof klart og motiverende
møder unge med tålmodighed og pædagogisk forståelse
samarbejder konstruktivt med kolleger
arbejder fleksibelt og tager ansvar for opgaverne
bevarer overblikket, når flere opgaver kræver din opmærksomhed.
Erfaring med unge, kendskab til erhvervsuddannelser eller IT-kompetencer til brug i undervisningen er en fordel, men ikke et krav. Hvis du er ny i undervisningsrollen, får du hjælp og vejledning fra dine kolleger.
Et fagligt miljø med plads til udvikling
Hos Learnmark Tech får du en arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde og udvikling fylder i hverdagen. Du bliver en del af et stærkt fagteam, hvor kolleger hjælper hinanden og deler viden. Vi prioriterer også en god start for nye undervisere, så du får vejledning, sparring og mulighed for at finde din egen sikre vej ind i rollen.
Vi lægger vægt på:
Et miljø med høj faglighed og løbende kompetenceudvikling
Mulighed for personlig udvikling og balance i hverdagen
Tæt kollegialt samarbejde og støtte i teamet
Hjælp og vejledning, hvis du er ny underviser
Indflydelse på en afdeling i udvikling.
Om jobbet
Ansættelse og aflønning sker efter cirkære om aftaler om løn for lærere ansat på tjenstemandlignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelsen. Stillingen er omfattet af ny løn inkl. en god pensionsordning.
Samtaler afholdes løbende.
Medarbejderløftet
Vi er drevet af at give vores elever og kursister den bedste uddannelse.
På Learnmark Horsens bliver du en del af en mangfoldig organisation, der bidrager til en af samfundets allervigtigste opgaver; at danne og talentudvikle unge og voksne til fremtidens erhvervsliv. Derfor lover vi dig:
Fleksibilitet og tillid
Fællesskab
Faglig udvikling
Flad organisation
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Learnmark Horsens. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].