jobsamler.dk
← Alle job

Skatteforvaltningen, Thisted

Fagligt stærke og målrettede sagsbehandlere til retskraftvurdering

Thisted Kontor & administration Fuldtid Ansøg senest 10. okt. 2026
Ansøg hos Skatteforvaltningen, Thisted →
Har du lyst til at arbejde med komplekse regler om forældelse og inddrivelse af gæld til det offentlige? Og motiveres du af at levere sagsbehandling af høj kvalitet på et område, hvor faglighed, grundighed og retssikkerhed er afgørende? Så er du måske vores nye kollega.

Dine opgaver
Du bliver en del af en fagligt stærk enhed, der understøtter inddrivelsen af gæld hos både borgere og virksomheder.

Vi lægger vægt på høj faglighed, samarbejde, videndeling og kvalitet i opgaveløsningen. Som sagsbehandler får du en central rolle i arbejdet med at sikre, at gæld kan inddrives på et korrekt og sagligt grundlag.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • kontrollere krav med henblik på at vurdere retskraft og datakvalitet
  • behandle sager om forældelse og andre forhold med betydning for inddrivelsen
  • foretage faglige vurderinger på baggrund af relevant lovgivning og praksis
  • sikre en korrekt og ensartet sagsbehandling
  • samarbejde og videndele med kolleger om komplekse problemstillinger.
Hvem er du?
Du har lyst til at arbejde med kompleks sagsbehandling og kan sætte dig grundigt ind i regler og omsætte dem til konkrete faglige vurderinger.

Du arbejder struktureret og har blik for både kvalitet og effektivitet. Du kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt – og du ser IT som et naturligt værktøj i din opgaveløsning.

Samtidig er du en god kollega, der bidrager aktivt til samarbejde og videndeling. Du har fokus på, at sagsbehandlingen sker på et korrekt og sagligt grundlag.

Din baggrund
Vi ser gerne, at du har relevant erfaring kombineret med en uddannelsesmæssig baggrund inden for f.eks. offentlig administration, finansøkonom, professionsbachelor i offentlig administration, finans eller tilsvarende.

Derudover er det en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med forældelseshåndtering af gæld til det offentlige
  • Har erfaring med processuelle regler, forvaltningsloven og offentlighedsloven og
har fokus på retssikkerhed og god forvaltningsskik

  • Trives med dybere kompleks sagsbehandling
Hvem er vi?
Vi er en enhed, hvor kerneopgaven og fagligheden er i fokus. Vi videndeler struktureret og konsekvent. Vi tager i fællesskab ansvar for vores opgaveløsning og målopfyldelse.

Vi har gode arbejdsvilkår med fleksibel arbejdstilrettelæggelse, opgaver med et stort ansvar, et godt fagligt og socialt miljø og gode udviklingsmuligheder.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest lørdag den 10. oktober 2026 via linket "Søg stillingen".

Vi forventer at afholde samtaler løbende. Der kan indgå en logik- og personanalyse i forbindelse med ansættelsesforløbet. Ansættelse sker pr. 1. januar 2027 eller efter aftale.

Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Inge Hansen på tlf. 72388961.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og ft-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige, og der vil blive indhentet referencer og straffeattest.

Ansættelsesområdet er Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet vil være Thisted Kystvej 4, Thisted.

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Skatteforvaltningen, Thisted. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].