
Pincho Nation Denmark
Floor Manager - Pincho Nation Vejle
15-25 timer om ugen
Er du god til at bevare overblikket, skabe god energi og få et team til at arbejde sammen – også når restauranten er fuld?
Vi søger en Floor Manager, der kan tage ansvar for aftenens service og sikre, at både gæster og medarbejdere får en god oplevelse.
Hos os leder du ikke fra sidelinjen. Du er en aktiv del af servicen og typisk det første ansigt, gæsterne møder, når de træder ind ad døren.
Din rolleSom Floor Manager er du både vært, leder og en aktiv del af teamet på gulvet.
Du tager imod gæsterne, og går forrest under servicen. Samtidig bevarer du det samlede overblik, fordeler opgaverne og sikrer, at samarbejdet mellem floor, bar og køkken fungerer.
Når restauranten fyldes med gæster, er du synlig og tilgængelig. Du bevarer roen, hjælper teamet med at prioritere og træder til, hvor der er mest brug for dig.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
Tage imod gæster og sikre en god start på deres besøg
Deltage aktivt i den daglige service
Lede og fordele arbejdet under service
Sikre et godt flow i restauranten
Motivere og støtte medarbejderne
Håndtere spørgsmål og udfordringer undervejs
Sikre god kommunikation mellem floor, bar og køkken
Bidrage til en god stemning for både gæster og kolleger
Du leder gennem din egen indsats og går forrest, samtidig med at du holder øje med helheden og får teamet til at lykkes.
Hvem er du?Vi forestiller os, at du:
Har erfaring fra restaurant, café, hotel, detailhandel eller en anden servicevirksomhed
Du har været ansvarshavende, shift leader, supervisor eller haft andet lederansvar
Er god til mennesker og trives med tæt gæstekontakt
Kan bevare overblikket og kommunikere tydeligt, når der er travlt
Tør træffe beslutninger og tage ansvar
Er positiv, løsningsorienteret og god til at samarbejde
Har lyst til at skabe gode oplevelser for både gæster og medarbejdere
Er indstillet på aften- og weekendarbejde
Vi forventer ikke, at du har mange års formel ledererfaring. Men du skal have den nødvendige erfaring, modenhed og gennemslagskraft til efter en grundig oplæring selvstændigt at kunne styre teamet gennem en travl service.
Om Pincho Nation VejlePincho Nation er en del af en kæde med mere end 90 restauranter i Norden og Tyskland. Et farverigt og anderledes restaurantkoncept med små retter, kreative drinks og en oplevelse ud over det sædvanlige.
I Vejle har vi mange gæster, et ungt team og masser af energi. Vi lægger vægt på kvalitet, teamwork, godt humør og tydelig ledelse tæt på den daglige drift.
Det tilbyder viEt spændende job med ansvar og indflydelse
Grundig oplæring i rollen og vores arbejdsgange
Et energisk arbejdsmiljø med højt tempo og stærkt fællesskab
Mulighed for at udvikle dig som leder
Personalerabat på Pincho Nation-restauranter – også uden for Danmark
Sociale arrangementer og personaleevents
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Er du klar til at tage ansvar for en fantastisk service?Send os din ansøgning og dit CV, og fortæl kort om din erfaring, og hvorfor du vil være vores nye Floor Manager.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kilde: Pincho Nation Denmarks egen karriereside. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Skriv til [email protected] — så fjerner vi det straks.