jobsamler.dk
← Alle job

AL Sydbank

Forretningsprojektleder – AL Sydbank Finans

Aabenraa Ledelse Fuldtid Ansøg senest 6. dec. 2026
Ansøg hos AL Sydbank →

Vi er i fuld gang med at skabe AL Sydbank Finans – og vores planer og ambitioner er store.

Derfor søger vi en forretningsprojektleder, der kan holde styr på projekterne og få dem i mål – både i opbygningen af det nye område og i den daglige forretning.

Du bliver en del af Finans Produkter og Koncepter, hvor vi arbejder med forretningsudvikling, projektledelse, marketing og digitale løsninger.

Om stillingen

Du får en central rolle, hvor du samler trådene mellem afdelingerne og er med til at forme projekterne fra de første idéer til at få dem gennemført.

Ud over at lede de større projekter tager du gerne fat i de mindre opgaver, når de dukker op.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Planlægge og styre projekter fra idé til drift – og få kolleger, ressourcer og tidsplaner til at hænge sammen

  • Facilitere forretningsafklaringer, udarbejde beslutningsoplæg og statusrapporter, der giver ledelse og styregrupper et solidt grundlag at beslutte ud fra

  • Sørge for, at processer og dokumentation er på plads i den nye organisation

Arbejdsstedet er primært Aabenraa, Peberlyk, med samarbejde og rejseaktivitet til København, Sluseholmen.

Om dig

Vi leder efter dig, der er nysgerrig, holder overblik og sætter retning – selv når mange skal involveres, og opgaverne er komplekse.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med at lede projekter – herunder IT-projekter på forretningens vegne – og kender de almindelige projektledelsesmetoder

  • Har solid forretningsforståelse – gerne fra bank, leasing eller finansiering – og er god til at analysere og se både detaljerne og helheden

  • Kommunikerer klart med kolleger og ledelse – og kan få andre med, også når tempoet er højt

Bliv en del af noget nyt

AL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. Vores mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling – for kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland. Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater, og derfor bygger vi vores kultur på samarbejde, korte beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt

AL Sydbank skal være mere for flere gennem relationer, engagerede medarbejdere og aktivt samfundsansvar. Det gør vi ved at være en nærværende og ansvarlig bank med en stærk fælles kultur, der kan mærkes blandt medarbejderne.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsdirektør Dorte Mærsk Maron på tlf. 4268 0001 (Dorte er bortrejst frem til den 30. november) eller Projektleder Annika Eidesgaard på 2463 0841.

Kilde: AL Sydbanks egen karriereside. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Skriv til [email protected] — så fjerner vi det straks.