
AL Sydbank
Forretningsudvikler til Private Banking
Vi søger en forretningsudvikler, der vil være med til at styrke og udvikle vores Private Banking-forretning og skabe attraktive løsninger for bankens mest velhavende kunder.
Du bliver en del af Forretningsudvikling & Strategi på hovedkontoret i Aabenraa og får en central rolle i arbejdet med at udvikle koncepter, produkter, kundeoplevelser og forretningsinitiativer på tværs af Private Banking.
Vi arbejder tæt på forretningen og udvikler de løsninger, der skal styrke både kundeoplevelsen og bankens position på markedet.
Hos os får du dygtige kolleger, stor kontaktflade, høj grad af selvstændighed og mulighed for at præge udviklingen af et vigtigt strategisk område.
Om stillingenSom forretningsudvikler arbejder du i krydsfeltet mellem kundeindsigter, forretningen og strategi.
Du får en rolle, hvor du både skal kunne se de langsigtede muligheder og være med til at føre dem ud i livet. Forretningsudvikling handler hos os derfor både om at skabe nyt og om at sikre, at det, vi allerede har, fungerer, er tidssvarende og skaber værdi for kunder og rådgivere.
Du vil arbejde tæt sammen med Private Bankere, ledere og en række specialistområder på tværs af banken.
Dine opgaver vil blandt andet være, at:
udvikle og videreudvikle koncepter, produkter og kundeoplevelser inden for Private Banking
identificere nye forretningsmuligheder med afsæt i kundebehov, markedsudvikling og strategiske ambitioner
drive udviklingsinitiativer fra idé til implementering og forankring
sikre løbende udvikling og optimering af eksisterende løsninger, værktøjer og processer
I afdelingen går vi meget op i psykologisk tryghed og et stærkt samarbejde, hvor der er plads til både sparring, nysgerrighed og forskellige perspektiver.
Om digDu har en stærk forretningsforståelse og motiveres af at omsætte analyser og idéer til løsninger, der skaber værdi.
Vi forestiller os, at du:
har erfaring fra den finansielle sektor
har indsigt i Private Banking eller velhavende kunders behov
kan skabe fremdrift og drive initiativer på tværs af organisationen
er en stærk samarbejdspartner, der bygger relationer og skaber opbakning
formidler komplekse problemstillinger klart og overbevisende
Din baggrund kan eksempelvis være Private Banker, Privatrådgiver, Specialist eller Forretningsudvikler. Det vigtigste er, at du kan kombinere forretningsforståelse, nysgerrighed og handlekraft.
Du skal trives med en hverdag, hvor der er flere dagsordener i gang samtidig, og hvor nye muligheder kan ændre prioriteringen. Til gengæld får du mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på udviklingen af Private Banking i AL Sydbank.
Bliv en del af noget nytAL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. Vores mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling – for kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland. Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater, og derfor bygger vi vores kultur på samarbejde, korte beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt
AL Sydbank skal være mere for flere gennem relationer, engagerede medarbejdere og aktivt samfundsansvar. Det gør vi ved at være en nærværende og ansvarlig bank med en stærk fælles kultur, der kan mærkes blandt medarbejderne.
I AL Sydbank får du en arbejdsplads hvor engagementet er højt og udviklingsmulighederne gode (faglig- og personlig udvikling). Det styrker både arbejdsglæden og evnen til at levere stærke resultater.
Et stærkt og hjælpsomt team – og adgang til specialister, når du har brug for sparring
Kompetenceudvikling, kurser og gode karrieremuligheder
En attraktiv pensionsordning, ekstra ferieuge, omsorgsdage, sundheds- og tandforsikring.
Kilde: AL Sydbanks egen karriereside. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Skriv til [email protected] — så fjerner vi det straks.