jobsamler.dk
← Alle job

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Fra potentiale til nye muligheder – vær med til at forme fremtidens rehabilitering.

Hvidovre Sundhed & pleje Fuldtid Ansøg senest 25. okt. 2026
Ansøg hos Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale →
Vi søger 2 terapeuter til vores rehabiliteringsenhed Forestil dig et job, hvor din faglighed gør en reel forskel hver eneste dag.

Hvor du hjælper borgere med at genvinde kontrollen over eget liv. Hvor tværfagligt samarbejde er en integreret del af hverdagen. Og hvor du får mulighed for at være med til at forme de rehabiliterende indsatser i en tid, hvor Ældreloven sætter en ny retning for ældreområdet.

Det er netop den mulighed, der venter dig hos os.

Vi søger en engageret terapeut til vores rehabiliteringsenhed. En medarbejder, der brænder for at omsætte høj faglighed til meningsfulde løsninger sammen med borgerne og som motiveres af at skabe resultater gennem samarbejde, koordinering og rehabiliterende indsatser.

Om Udredning & Rehabilitering Du bliver en del af Udredning & Rehabilitering (U&R), som er en del af Sundhed, Forebyggelse og Genoptræning. U&R er fysisk placeret i samme hus som Visitationen og hjemme- og sygeplejen, da det er nærmeste samarbejdspartnere i hverdagen. Vi arbejder tværfagligt med fokus på at understøtte borgernes muligheder for et aktivt og selvstændigt hverdagsliv.

Teamet består i dag af, terapeuter, social- og sundhedsassistenter, og en planlægger. Vi søger nu en ergoterapeut og en fysioterapeut som kollega til teamet.

I U&R samarbejder du tæt med ergoterapeuter, fysioterapeuter, DigiRehab-kolleger og en planlægger i et fagligt stærkt og engageret miljø.

Hos os er rehabilitering mere end træning Vi tager altid udgangspunkt i det, der giver værdi for den enkelte borger. Målet er ikke blot at levere hjælp, men at understøtte borgerens muligheder for at leve et selvstændigt, aktivt og meningsfuldt liv.

Du bliver en del af en enhed med ergoterapeuter, fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter, som arbejder tæt sammen om at skabe stærke og sammenhængende borgerforløb.

Er du nysgerrig på, hvordan vi arbejder med rehabilitering i Hvidovre? Se vores video og få et indblik i hverdagen.

Genoptræning og rehabilitering | Hvidovre Kommune

Dine vigtigste opgaver Du får en central rolle i de rehabiliterende forløb og kommer blandt andet til at:

  • Planlægge, gennemføre og følge op på rehabiliteringsforløb for hjemmeboende borgere
  • Være tovholder og skabe sammenhæng mellem borger, pårørende og samarbejdspartnere
  • Arbejde målrettet med afsæt i borgerens egne mål
  • Sikre høj kvalitet i forløb efter Ældreloven og Servicelovens §83a
  • Bidrage med faglig sparring og rehabiliterende perspektiver på tværs af organisationen i center for sundhed og ældre.
  • Være med til at udvikle og styrke den rehabiliterende praksis i kommunen
Du har en udekørende funktion hos borgerne og en tæt tilknytning til kollegerne i rehabiliteringsenheden, Visitationen samt Hjemme- og Sygeplejen. B.la. ved fast deltagelse på tværfaglige konferencer, her kaldet ”Sammen om hjemmet”.

Derfor skal du vælge os Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi investerer i fagligheden og tror på, at de bedste løsninger skabes sammen.

Vi tilbyder:

  • Et stærkt tværfagligt fællesskab med høj faglighed
  • Dygtige og engagerede kolleger, der hjælper og udfordrer hinanden
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde
  • Faglig udvikling og sparring både mono- og tværfagligt
  • Mulighed for at præge udviklingen af fremtidens rehabiliterende indsatser
Hvem er du? Vi forestiller os, at du:

  • Er ergoterapeut eller fysioterapeut
  • Har erfaring med eller interesse for rehabilitering
  • Kan skabe struktur og koordinere rehabiliteringsforløb
  • Trives i tværfaglige samarbejder
  • Er nysgerrig, initiativrig og udviklingsorienteret
  • Kan motivere og engagere både borgere og samarbejdspartnere
  • Bidrager til et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab
Vil du være med? Hvis du motiveres af at skabe resultater sammen med borgerne og ønsker at være en del af en enhed, hvor rehabilitering, faglighed og samarbejde går hånd i hånd, så glæder vi os til at høre fra dig.

Sammen skaber vi muligheder for, at flere borgere kan leve det liv, de ønsker.

Ansøgning og ansættelsesproces Ansøgningsfrist: 25. oktober 2026
Samtaler: Uge 44
Tiltrædelse: 15. november 2026 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Arbejdstid pr. uge 37 timer

Interesseret? Er der noget ved stillingen, du er nysgerrig på og vil høre, er du meget velkommen til at kontakte Leder af Sundhed, Forebyggelse & Genoptræning, Maj Willemoes Tlf.: 4185 0208 eller Teamleder af U&R Morten L. Larsen [email protected] Tlf.: 2073 9285

Vi glæder os til at høre fra dig!

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].