VetGruppen
Frederikssund Dyreklinik Vetgruppen søger ny dyrlæge
Hvem er vi?
Vi er en smådyrsklinik beliggende i centrum af Frederikssund. Vi har eksisteret i 50 år, først som familieejet klinik og siden 2022 som en del af Vetgruppen. I 2023 flyttede vi til nye flotte lokaler på Tværstræde, her har vi er en fuldt udstyret klinik med digital røntgen, ultralyd, endoskop, laser, in-house Idexx laboratorium samt tandrum inkl. tandrøntgen.
På personalefonten er vi 3 dyrlæger (du vil være den fjerde), 4 VSP’er, 3 elever samt
1 klinikassistent.
Vi vægter godt kollegialt samarbejde højt og den høje arbejdsglæde mærkes i hverdagen.
Vi er kendt for vores høje serviceniveau og har en høj kundetilfredshed.
Hvem er du?
Vi søger dig der ligesom os sætter pris på godt samarbejde og ønsker at bidrage positivt til teamet. Du må gerne have kompetencer inden for kirurgi og interesse for endoskopi, ultralyd eller intern medicin vil være et plus. Det forventes, at du er serviceminded overfor vores klienter, så det bliver en god oplevelse for både dyr og mennesker at komme i klinikken.
Erfaring vil være en fordel, men er ikke alt afgørende da vi vil sørge for oplæring. Det vigtigste er at du passer godt i teamet. Du vil blive en del af teamet på 4 dyrlæger og i hverdagen vil du have et tæt samarbejde med veterinærsygeplejerskerne.
Om stillingen:
Du vil blive fastansat på ml. 25-30 timer pr. uge i fast skema. Stillingen er vagtfri, men der kan i enkelte tilfælde forekomme overarbejde. Der vil være variende arbejdsopgaver inden for kirurgi, udredning og konsultationer. Der vil være rig mulighed for sparring med kollegaer og efteruddannelse samt kurser. Løn aftales efter kompetencer og anciennitet
Ansøgningsfrist:
Stillingen ønskes besat pr. 1/10-26, gerne før og der holdes samtaler løbende. Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen så kontakt gerne klinikleder Christina Lystrup på tlf.: 20 12 78 76
Send din ansøgning via "Ansøg"
En del af Vetgruppen:
Vi ønsker vores medarbejdere er fagligt nysgerrige, og har lyst til at udfordres gennem kurser og efteruddannelse. Hos os er det at udvise tillid, kollegialt sammenhold samt udøve vores professionalisme en del af vores kerneværdier. Vi er en del af VetGruppen A/S og derfor en del af et dansk større fællesskab som inkluderer mere end 50 smådyrsklinikker samt større dyrehospitaler landet over.
Vi har et samarbejde på tværs af klinikkerne i Vetgruppen, og hjælper hinanden med faglig sparring og henvisninger. Vi kan tilbyde vores patienter specialiserede udredninger og behandlinger på et af vores større dyrehospitaler. VetGruppens fællesskab kommer derfor både vores patienter, vores medarbejdere og den faglige udvikling til gavn.
VetGruppen har derudover sit eget uddannelsesakademi VLEARN.
Kilde: VetGruppens egen karriereside. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Skriv til [email protected] — så fjerner vi det straks.