
Hotel Viking A/S
Frokostkok
Frokostkok søges til Hotel Viking
Er du typen, der elsker at skabe gode madoplevelser – og som trives med en arbejdsdag, hvor ikke to dage nødvendigvis er ens?
Hos Hotel Viking søger vi en engageret frokostkok, der brænder for gode råvarer, kvalitet og håndværket i køkkenet. Du bliver en vigtig del af vores køkkenteam og får en central rolle i den daglige produktion og afvikling af vores konferencer, selskaber og frokost a la carte.
Hotel Viking er meget mere end et hotel. Vi skaber oplevelser, ro og nærvær for vores gæster, og maden er en vigtig del af den samlede oplevelse. Uanset om gæsten er til konference, fejrer en særlig anledning eller nyder en frokost i restauranten, skal kvaliteten være i orden.
Du søger jobbet, fordi du elsker dit fag og har lyst til at gøre dig umage. Du møder ind med godt humør, tager ansvar og trives med at arbejde selvstændigt. Samtidig ved du, at de bedste resultater skabes, når vi hjælper hinanden og arbejder som ét team.
Vi forventer, at du er passioneret omkring dit fag og sætter en ære i at levere høj kvalitet – også når tempoet er højt. Du arbejder struktureret, har sans for detaljen og formår at bevare overblikket, når der er mange kuverter, der skal ud af køkkenet.
Stillingen er alsidig, og du vil få en hverdag med både produktion, forberedelse og afvikling. Du vil primært have ansvar for vores frokostproduktion og konferenceforplejning, men vil også blive en del af afviklingen af vores selskaber og frokost a la carte.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
· Produktion og afvikling af vores konferenceforplejning.
· Tilberedning og anretning af frokost a la carte.
· Forberedelse og afvikling af selskaber og arrangementer.
· Mise en place og daglig produktion til køkkenet.
· Sikre høj kvalitet og ensartethed i vores retter.
· Bidrage til udvikling af vores frokost- og konferencekoncept.
· Sikre orden, struktur og høj hygiejne i køkkenet.
· Samarbejde med køkkenets øvrige kokke og restaurantteamet om den gode gæsteoplevelse.
Vi forventer, at du kan nikke anerkendende til vores tre kerneværdier, som definerer os som virksomhed og den måde, vi møder både gæster og kolleger på:
· Du drager omhu.
· Du gør dig umage.
· Du er oprigtig.
I køkkenet har vi en uformel omgangstone og stor respekt for hinandens forskelligheder. Vi tror på, at et stærkt fællesskab og godt humør skaber de bedste resultater.
Vi arbejder med sæsonens råvarer og har fokus på hjemmelavede produkter og godt håndværk. Samtidig er vi i gang med at udvikle vores gastronomiske profil, og her får du mulighed for at komme med idéer og sætte dit eget præg på maden.
Vi har både konferencer, selskaber, frokostgæster og hotellets øvrige gæster, hvilket betyder, at du får mulighed for at arbejde med mange forskellige typer madlavning og produktion.
Vi tilbyder gode muligheder for faglig udvikling og videreuddannelse. Samtidig er vi stolte af vores elever, og vi håber, at du har lyst til at være en inspirerende kollega, som deler ud af din viden og erfaring.
Hos Hotel Viking tilbyder vi ordnede forhold og arbejder efter overenskomst med 3F. Vi tilbyder en fast vagtplan, hvor arbejdstiden som udgangspunkt ligger ca. kl. 8.00–16.00, så du har mulighed for at få en god balance mellem arbejdsliv og fritid. Der kan selvfølgelig forekomme enkelte aftenvagter i forbindelse med selskaber og arrangementer.
Vi bestræber os på fri hver anden weekend, og du kender din vagtplan otte uger frem.
Vi lægger stor vægt på, at du får en god start. Derfor bliver du grundigt introduceret til både kolleger, arbejdsgange og vores kultur, så du hurtigt føler dig hjemme som en del af Hotel Viking-familien.
Hvis du er en kok, der både kan lide det gode håndværk, den travle hverdag og følelsen af at sende god mad ud til glade gæster, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Ansøgning sendes til:
Køkkenchef Anders Westmark på [email protected]
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].