Bornholms Sundheds- og Sygepleje- skole
Har du lyst til at blive vores nye kollega på Bornholm Sundheds- og Sygeplejeskole
Vil du være med til at forme fremtidens erhvervsuddannelser
Vi søger en engageret og udviklingsorienteret underviser til en 3-årig tidsbegrænset fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. januar 2027.
Stillingen er en spændende mulighed for at være med til at uddanne faglærte inden for omsorg, sundhed og pædagogik og samtidig bidrage til udviklingen af skolens læringsmiljøer, undervisningsformer og ungekultur.
Vi søger en underviser med en stærk sundhedsfaglig profil, som både kan bringe sin faglige ekspertise i spil i undervisningen og bidrage aktivt til skolens fortsatte udvikling. Du motiveres af at skabe praksisnær, engagerende og værkstedsorienteret undervisning, der understøtter elevernes faglige, personlige og sociale udvikling.
Om stillingen
Stillingen vil primært være tilknyttet vores Social- og sundhedsuddannelser:
Grundforløbene
Social- og sundhedshjælperuddannelsen (SSH)
Derudover forventes det, at du kan undervise på tværs af hold, fag og uddannelser i overensstemmelse med skolens Helix-model, hvor samarbejde, videndeling og tværgående læring og opgaveløsning er centrale elementer i den pædagogiske praksis.
Undervisningen vil blandt andet omfatte temaer inden for:
Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
Velfærdsteknologi og digitale løsninger i velfærdsprofessionerne
Ergonomi, arbejdsmiljø og forflytning
Fremtidens ældrepleje og teamsamarbejde i lyset af ældrereformen
Det professionelle møde med borgeren og knyttet hertil: Borgerens autonomi, selvbestemmelse og medinddragelse samt livskvalitet og det gode hverdagsliv
Du vil endvidere få en vigtig rolle i arbejdet med at:
bidrage til elevernes trivsel, læring og tilknytning
varetage prøver, eksaminationer og øvrige bedømmelsesopgaver
samarbejde med oplæringssteder, kommune og øvrige praksisaktører
bidrage til udviklingen af skolens pædagogiske og didaktiske praksis
medvirke til udvikling af læringsmiljøer med fokus på praksisnær undervisning, simulation og velfærdsteknologi
styrke skolens ungemiljø og bidrage til udviklingen af attraktive læringsfællesskaber for unge elever på erhvervsuddannelserne
deltage i tværgående udviklings- og kvalitetsarbejde på skolen
Vi søger en kollega, der
har en relevant sundhedsfaglig profil
har kendskab til social-, sundheds- og uddannelsesområdet
har relevant efter- eller videreuddannelse på diplom-, master- eller kandidatniveau, gerne inden for det erhvervspædagogiske område
har stærke pædagogiske og didaktiske kompetencer
har erfaring med eller stærke forudsætninger for klasseledelse
mestrer differentieret undervisning og kan skabe deltagelsesmuligheder for forskellige elevgrupper
kan undervise værkstedsorienteret og arbejde med faciliterende undervisning, øve- og træningsaktiviteter samt refleksionsprocesser
er optaget af unge menneskers læring, trivsel og fællesskaber, og har lyst til aktivt at bidrage til udviklingen af skolens ungemiljø
er holdspiller og kan bidrage aktivt i professionelle læringsfællesskaber og samtidig arbejde selvstændigt med blik for fælles løsninger.
har initiativ, handlekraft og udviklingslyst og kan hurtigt kan sætte sig ind i nye opgaver og uddannelsesmæssige sammenhænge, herunder planlægge, gennemføre og evaluere undervisning med høj faglig kvalitet
Undervisningserfaring fra erhvervsuddannelsesområdet er en fordel, men ikke et krav.
Om Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole
Vi uddanner til velfærd i praksis og har en vision om at være et attraktivt uddannelsesvalg – anerkendt for et ekstraordinært studiemiljø og for at fremme viden og transformere liv gennem uddannelse og samfundsengagement på Bornholm ud fra værdierne Tryghed, Faglighed, Handlekraft, Fællesskab og Udsyn.
Vi er unikke ved, at vi både udbyder erhvervsuddannelser og professionsbacheloruddannelse inden for det sundhedsfaglige og pædagogfaglige område samt arbejdsmarkedsuddannelser. Læs mere på www.bhsund.dk
Som underviser på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole bliver du en del af en ambitiøs og udviklingsorienteret organisation med et stærkt fagligt fællesskab.
Vi tilbyder:
En engageret og dedikeret leder- og medarbejdergruppe, der brænder for skolens udvikling og kvalitet og som arbejder tæt sammen om kvalitet, udvikling og trivsel
En arbejdsplads med fokus på styrkebaseret ledelse, fællesskab og trivsel
En udfordrende og ansvarsfuld stilling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på skolens udvikling
Gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en 3-årig tidsbegrænset fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. december 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Ansøgning og samtaler
Ansøgningsfrist: 2. november 2026 kl. 8.00.
Samtaler: tirsdag den 17. november 2026 på campus, Minervavej 1, 3700 Rønne. Der kan forekomme en 2. samtale.
Sådan søger du
Find os på Jobnet eller Jobindex og ansøg stillingen her via vores e-rekrutteringssystem.
Vi ønsker ikke at modtage følsomme personoplysninger som eksempelvis CPR-nummer eller helbredsoplysninger som en del af ansøgningsmaterialet.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisktilhørsforhold til at søge stillingen.
Se yderligere skolens privatlivspolitik: https://bhsund.dk/privatlivspolitik/
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Uddannelsesleder Bonnie Gudbergsen på tlf.:36982902 eller mail: [email protected]
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Bornholms Sundheds- og Sygepleje- skole. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].