jobsamler.dk
← Alle job

VKCONSULTING

HR-koordinator

Haarslev Kontor & administration Vikariat Ansøg senest 16. okt. 2026
Ansøg hos VKCONSULTING →

Operationel HR-koordinator til vikariat ved Haarslev Industries

Har du erfaring med HR-administration, styr på detaljerne og lyst til at hjælpe en international virksomhed med den daglige HR-drift?


Jobbet

Din opgave bliver at tage ansvar for en række administrative HR-opgaver og hjælpe kolleger og ledere med at få hverdagen til at fungere. Du kommer til at arbejde med et bredt spekter af operationelle HR-opgaver og rollen kræver, at du hurtigt kan sætte dig ind i de daglige administrative- og personalemæssige løsninger, arbejde selvstændigt og følge dem til dørs.

Dine opgaver er bl.a.:

•    Registrerer sygdom, barsel, ferie og vedligeholdelse af stamdata i virksomhedens i D365 HR

•    Bidrage til vejledning i lønadministration 

•    Gennemføre fratrædelsessamtaler

•    Understøtte produktions- og teamledere i den HR-specifikke emner

•    Løse mindre, selvstændige HR-opgaver og følge op på løbende henvendelser.


Haarslev Industries tilbyder

Der er tale om et vikariat på forventeligt 2–3 måneder med opstart hurtigst muligt.

Derudover tilbydes:

•    En bred og koordinerende rolle med fokus på operationel HR- og personaleadministration

•    Mulighed for at bruge din erfaring og gøre en konkret forskel fra starten

•    Selvstændige opgaver og kontakt med både kolleger og ledere

•    Arbejdstid som udgangspunkt kl. 8.00–16.00 med fleksible rammer

•    Eventuel mulighed for enkelte hjemmearbejdsdage efter aftale

•    Løn efter kvalifikationer samt sundhedssikring, pension, fritvalg og en god kantineordning.


Din baggrund

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har relevant erfaring og hurtigt kan bidrage til den daglige opgaveløsning. Du kan eksempelvis have arbejdet som HR-assistent, HR-koordinator eller HR-administrator. Du kan også have en baggrund inden for løn, advokatsekretær eller lign., hvor du har opbygget erfaring med administration og fortrolige oplysninger.

Vi forestiller os, at du:

•    Har erfaring med HR-administration eller nært beslægtede administrative opgaver

•    Er detaljeorienteret og lægger vægt på korrekte data og dokumentation

•    Har god systemforståelse og hurtigt lærer nye arbejdsgange

•    Arbejder struktureret og selvstændigt og følger dine opgaver til dørs

•    Håndterer personoplysninger med diskretion

•    Er imødekommende og samarbejder godt med forskellige faggrupper.

Som person er du grundig, hjælpsom og praktisk orienteret. Du trives med driftsopgaver og finder tilfredshed i, at registreringerne er korrekte, opfølgningen er på plads, og kollegerne får den hjælp, de har brug for.

Om Haarslev Industries A/S

Haarslev Industries er en international virksomhed med danske rødder og mere end 100 års erfaring inden for rendering og procesløsninger. Virksomheden leverer specialiseret udstyr, knowhow og komplette systemer, der hjælper kunder med at omdanne restprodukter fra blandt andet kød-, fjerkræ- og fiskeproduktion til værdifulde ressourcer.

Haarslev arbejder på tværs af lande og fagområder, og virksomhedens løsninger bygger på medarbejdernes tekniske viden, erfaring og samarbejde.

Læs mere om virksomheden på www.haarslev.com.

Ansøgning

Kan du se dig selv i denne stilling, hører vi gerne fra dig allerede i dag. Send dit CV og en kort ansøgning via dette stillingsopslag, og oplys gerne, hvornår du kan tiltræde. Vi holder samtaler løbende og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte VKCONSULTING på tlf. 70 20 15 12 alle hverdage.

Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.


Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos VKCONSULTING. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].