
Daginstitutionen Kongebjerget afd. Petersbjerggård
Husassistent søges til Petersbjerggård – 20 timer om ugen
Husassistent søges til Petersbjerggård – 20 timer om ugen
Har du lyst til at være en vigtig del af hverdagen i Petersbjerggård, og trives du med en arbejdsdag, hvor du både hjælper til i køkkenet og med praktiske opgaver i huset?
Vi søger en husassistent på 20 timer om ugen som har lyst til at være med til at skabe gode rammer for børn og medarbejdere i Petersbjerggård.
En stor del af din arbejdsdag vil foregå i og omkring køkkenet, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med vores køkkenansvarlige, som hver dag laver mad til børnene i vores vuggestue og børnehave.
Dine opgaver vil blandt andet være:
At hjælpe den køkkenansvarlige med de daglige opgaver i køkkenet
Klargøring og forberedelse i forbindelse med madlavningen
Opvask, oprydning og rengøring i køkkenet
Modtagelse og håndtering af varer
Praktiske opgaver rundt omkring i huset
At hjælpe til, hvor der er brug for en ekstra hånd i løbet af dagen
At bidrage til, at køkken og fællesområder fremstår ryddelige og indbydende
Vi forestiller os, at du
Er praktisk anlagt og kan lide at få noget fra hånden
Trives med forskellige typer opgaver
Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt samarbejde med andre
Har blik for orden, hygiejne og struktur
Er stabil, fleksibel og møder både børn og voksne med et smil
Har lyst til at være en del af hverdagen i en daginstitution
Erfaring fra køkken, rengøring eller lignende praktisk arbejde er en fordel, men det vigtigste for os er, at du har lyst til opgaverne og til at være en del af Petersbjerggård.
Hos os får du
En arbejdsplads med masser af liv og glade børn omkring dig. Du bliver en del af et hus, hvor vi hjælper hinanden, og hvor din indsats har stor betydning for, at hverdagen fungerer.
Du kommer til at have et tæt samarbejde med vores køkkenansvarlige, men vil samtidig få kontakt med både det pædagogiske personale og resten af huset.
Stillingen er på 20 timer ugentligt.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt lokale aftaler mellem Kolding Kommune og gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Er du nysgerrig?
Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte:
Leder, Janni Dornwirth: 29 42 22 74 / [email protected]
Souschef, Mona Hylgaard: 21 68 13 46 / [email protected]
Sådan søger du
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen", senest 26. oktober 2026.
Vi forventer at afholde samtaler 27. oktober. Samtalerne finder sted i Petersbjerggård, Petersbjerggård 30 - 32, 6000 Kolding.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Daginstitutionen Kongebjerget afd. Petersbjerggård. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].