jobsamler.dk
← Alle job

Norrlyst Koncernen

Indkøber til Norrlyst Koncernen

Danmark Hotel & restauration Ansøg løbende
Ansøg hos Norrlyst Koncernen →
Om jobbet

Norrlyst Koncernen driver en række restauranter og spisesteder i København. Vi køber ind for betydelige beløb hver måned – fra vin og øl til råvarer, emballage og serviceydelser – og vi vil købe det skarpere ind.

Vi laver burgere, vi laver Michelin-måltider. Fælles for det hele er den rigtige indkøbspris.

Derfor søger vi en indkøber, der kan tage ejerskab og gøre indkøb til en målbar disciplin i stedet for en række enkeltaftaler. Du bliver en del af et lille drift team og refererer direkte til vores CPO og COO

Vi søger en uddannet kok. Ikke en økonom med interesse for mad. Du skal kunne se på en vareliste og vide, hvad der virker i produktionen, hvad der kan skiftes ud uden at gæsten mærker det, og hvornår en billigere råvare koster mere i arbejdstid og svind. Det kan man ikke læse sig til.

Dine opgaver
  • Drive udbud og leverandørforhandlinger inden for dine kategorier (fx drikkevarer, food, emballage, non-food og service)

  • Udarbejde prissammenligninger og volumenanalyser på baggrund af POS- og indkøbsdata

  • Oprette, vedligeholde og følge op på kontrakter, herunder opsigelsesvarsler, bonus- og rabattrapper

  • Kontrollere fakturaer mod aftalte priser og følge op på afvigelser hos leverandøren

  • Implementere aftaler på tværs af husene i samarbejde med køkkenchefer og restaurantchefer

  • Sikre leveringssikkerhed og finde alternativer, når en leverandør svigter

  • Bidrage til at standardisere sortiment og indkøbsprocesser på tværs af koncernen

Vi forventer, at du
  • Er uddannet kok og har flere års erfaring fra professionelt køkken – gerne som souschef, køkkenchef eller med ansvar for indkøb, kalkulation og vareforbrug

  • Kender råvarer, kvalitetsniveauer, sæson og svind i praksis og kan vurdere et alternativt produkt uden at skulle spørge nogen

  • Kan regne: dækningsbidrag, portionspriser og kalkulation skal ikke være nyt for dig

Er villig til at blive god til Excel og dataanalyse

  • Kan forhandle og holde fast, også når leverandøren har kendt huset længere end dig

  • Er struktureret nok til at holde styr på mange kontrakter og datoer samtidig

  • Taler og skriver dansk og engelsk

Vi tilbyder
  • Et skifte fra køkkenet til indkøb, hvor din faglighed er hele forudsætningen for jobbet

  • Oplæring i udbud, kontraktstyring og dataanalyse – du skal ikke kunne det hele på forhånd

  • Reelt kategoriansvar fra dag ét og kort vej til beslutninger

  • Konkret indflydelse på bundlinjen i en koncern med flere brands under udvikling

  • Løn efter kvalifikationer samt [pension, frokostordning, personalerabat mv.]



Kilde: Norrlyst Koncernens egen karriereside. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Skriv til [email protected] — så fjerner vi det straks.