
JobTeam Metal Glostrup
Industritekniker søges til højteknologisk produktion til 5 akset Okuma fræser nær Farum
Vil du arbejde et sted, hvor du får lov til at bruge hele din faglighed og programmere emner fra bunden på noget af det nyeste produktionsudstyr?
Du skal programmere fra bunden og arbejde med hele processen fra tegning og opsætning til det færdige emne. Du kommer blandt andet til at arbejde med moderne 5 akset Okuma fræser og Mastercam.
Virksomheden investerer løbende i ny teknologi og produktionsudstyr, så du får adgang til moderne maskiner og mulighed for hele tiden at udvikle dig fagligt.
Det er et sted for dygtige fagfolk, hvor der er fokus på kvalitet, præcision og teknisk forståelse, og hvor du får lov til at bruge din faglighed frem for bare at overvåge produktionen.
Hvad du kommer til at arbejde med
- Programmering, opsætning og betjening af 5 akset Okuma fræs
- Produktion ud fra tekniske tegninger og 3D modeller
- Programmering i Mastercam
- Optimering, fejlfinding og kvalitetskontrol
- Arbejde med robotbetjent FMS produktion
Hvem passer her?
Du kan være industritekniker, maskinarbejder eller erfaren CNC-operatør.
Men vigtigere end titlen:
- Du har erfaring med CNC-bearbejdning
- Du kan læse tekniske tegninger og arbejde med programmer ved maskinen
- Du har forståelse for materialer og bearbejdningsprocesser
- Du arbejder struktureret og har øje for detaljer
- Du kan tage ansvar for kvaliteten i produktionen
Lidt om stedet
Produktionen er en del af en international teknologivirksomhed med stort fokus på udvikling og moderne produktion.
Værkstedet er rent, organiseret og professionelt indrettet, og der er styr på processer, kvalitet og dokumentation.
Derudover er der kantineordning med egen kok.
Praktisk information
Ansættelse: Fast fuldtidsstilling med direkte ansættelse hos virksomheden.
Vil du høre mere?
Du behøver ikke skrive en ansøgning eller have dit CV klar.
Send dit navn og telefonnummer til [email protected] og skriv “Okuma”, så ringer vi dig op og fortæller mere om jobbet.
Du er også velkommen til at ringe direkte på 21541034
Du må selvfølgelig også gerne vedhæfte dit CV, hvis du ønsker det.
Vi tager samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette.
Stillingen er ikke et vikariat. Rekrutteringen håndteres af os, men du bliver ansat direkte hos virksomheden.
Sådan foregår rekrutteringen
Vi er rekrutteringspartner på stillingen og har til opgave at finde og præsentere relevante kandidater for virksomheden. Som en del af den opgave annoncerer vi jobbet uden virksomhedens navn og står for den indledende dialog med kandidaterne.
I den første del af processen er du som kandidat også anonym. Vi præsenterer dit CV for virksomheden uden navn og personlige oplysninger.
Hvis virksomheden gerne vil møde dig, fortæller vi dig, hvilken virksomhed det drejer sig om.
Herefter bestemmer du selv, om du ønsker at gå videre til en samtale. Først når du har sagt ja, deler vi dit navn og dine kontaktoplysninger med virksomheden.
Er du allerede i job, kan du derfor også undersøge en ny mulighed fortroligt, uden at din identitet bliver delt med virksomheden fra starten.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos JobTeam Metal Glostrup. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].