
PRO & CO A/S
IT-konsulent
Vil du være med til at udvikle kundernes IT-miljøer og omsætte deres behov til løsninger, der virker i praksis?
For Azend søger vi en IT-konsulent, der brænder for IT og trives med at kombinere teknisk arbejde med tæt kundekontakt. Du har et godt teknisk fundament, indsigt i Modern Work og Microsoft 365 og lyst til at hjælpe kunderne med at drifte og udvikle deres IT.
Din primære arbejdsplads bliver på Azend’s kontor i Ikast. Bor du i retning af Skanderborg eller Esbjerg, er der mulighed for at arbejde fra et af disse kontorer 1-2 dage om ugen.
Hos Azend bliver du en vigtig teknisk sparringspartner for kunderne. Du sætter dig ind i deres behov, deltager i kundemøder og hjælper med at finde de rigtige løsninger. Samtidig samarbejder du med salgsafdelingen om pre-sales og design af IT-løsninger, og vigtigst af alt, er du med til at implementere løsningerne hos kunderne.
Azend tror på, at de bedste løsninger skabes gennem dialog, forståelse og et tæt samarbejde. Derfor er det vigtigt, at du både har lyst til teknikken og til relationen med kunden.
Dine opgaver
Som IT-konsulent kommer du til at arbejde med en bred vifte af opgaver med hovedvægt på Microsoft-teknologier, implementering og kundernes daglige IT.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Hjælpe kunderne med deres IT og den løbende udvikling af deres IT-miljøer
Implementering og konfigurering af løsninger inden for Modern Work og Microsoft 365
Arbejde med IT-sikkerhed som en naturlig del af kundernes løsninger
Deltage i kundemøder og omsætte kundernes behov til konkrete tekniske løsninger
Understøtte salgsafdelingen med teknisk pre-sales, sparring og design af IT-løsninger
Planlægge og gennemføre implementeringer, migreringer og ændringer hos kunderne
Arbejde med og fejlfinde på grundlæggende netværksløsninger hos kunderne, herunder f.eks. LAN, Wi-Fi, firewall og VPN.
Du behøver ikke være specialist i alle områder. Det vigtigste er, at du er en dygtig IT-tekniker med et solidt teknisk fundament, som kan tage ansvar for en opgave og føre den fra behov og løsningsdesign til en velfungerende implementering hos kunden.
Derfor skal du vælge Azend
Hos Azend får du:
Stor frihed og ansvar i en organisation med korte beslutningsveje
En plads i et erfarent og engageret team, hvor videndeling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen
Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
Mulighed for at arbejde med moderne og relevante teknologier
En hverdag med både tekniske opgaver, kundekontakt og samarbejde med salgsafdelingen
Et uformelt og imødekommende arbejdsmiljø, hvor relationer er i fokus - både internt og eksternt
Fleksibilitet i forhold til arbejdssted, afhængigt af hvor du bor
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en teknisk IT-rolle, gerne som IT-konsulent, IT-tekniker eller lignende, og har praktisk indsigt i Modern Work og Microsoft 365. Du har desuden forståelse for IT-sikkerhed og en god grundlæggende viden om netværk samt en generel interesse for IT og nye teknologier.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Er teknisk stærk og trives med at implementere og få IT-løsninger til at fungere i praksis
Har indsigt i Modern Work og Microsoft 365
Har forståelse for IT-sikkerhed og tænker sikkerhed ind i dit arbejde
Har lyst til kundekontakt og kan kommunikere tekniske løsninger i et sprog, som kunden forstår
Har interesse for pre-sales og kan bidrage med teknisk sparring og løsningsdesign sammen med salgsafdelingen
Har en god grundlæggende netværksforståelse og kan arbejde med almindelige netværksopgaver og fejlsøgning. Kendskab til f.eks. Fortinet, Ubiquiti eller Cisco er en fordel
Er en holdspiller, der samarbejder konstruktivt med dine kolleger og bruger sparring som en naturlig del af hverdagen
Arbejder selvstændigt, tager ansvar og følger dine opgaver til dørs
Vigtigst er din nysgerrig på IT og lysten til løbende at udvikle dig fagligt.Annoncetekst
Vil du med på holdet?
Rekrutteringen til denne stilling foregår i samarbejde med PRO&CO. Send dit CV og et par ord om, hvorfor stillingen er spændende for dig, via knappen ”Søg stillingen”.
Samtaler afholdes løbende, så send gerne dit CV hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Kristine Axelsen ved PRO&CO, se kontakt oplysninger herunder.
Azend er mere end bare teknologi – Azend er en IT-alliance med fokus på mennesker og relationer. De forstår, at de bedste IT-løsninger skabes gennem stærke relationer og en dyb forståelse for kundens unikke behov. Deres menneske-fokuserede tilgang sikrer, at de altid leverer skræddersyede og skalerbare løsninger, der både skaber værdi i dag og understøtter kundens vækst på lang sigt.
Se mere om Azend her.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos PRO & CO A/S. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].