jobsamler.dk
← Alle job

Job - Jobchancen

Jobrådgiver til integrationsindsatsen (Barselsvikariat)

Nordborg Kontor & administration Fuldtid Ansøg senest 23. okt. 2026
Ansøg hos Job - Jobchancen →
Vil du være med til at skabe nye muligheder for mennesker, der skal finde deres plads på det danske arbejdsmarked?

Brænder du for at arbejde med mennesker fra forskellige kulturer og baggrunde? Motiveres du af at skabe relationer til virksomheder og finde det rette match mellem borger og arbejdsplads? Så er du måske vores nye jobrådgiver i Jobchancen.

Gør en forskel, der kan mærkes
I Jobchancen arbejder vi hver dag for at hjælpe flygtninge og familiesammenførte tættere på arbejdsmarkedet og ind i fællesskabet. Vi tror på, at alle mennesker har ressourcer og potentiale, og vi arbejder målrettet for at omsætte muligheder til konkrete jobåbninger.
Som jobrådgiver bliver du en vigtig sparringspartner for borgere, der enten skal tage deres første skridt ind på det danske arbejdsmarked eller finde vejen tilbage til job efter en periode uden for arbejdsmarkedet. Du hjælper med at skabe progression, motivation og tro på egne evner, samtidig med at du bygger bro mellem borgerens kompetencer og virksomhedernes behov.

Hvem er vi?
Jobchancen er et team i JobSønderborg. I Jobchancen har vi af tre selvstyrende teams samt indsatsmedarbejdere, familievejledere og modtagelsesmedarbejdere. Sammen har vi ansvaret for integrationsindsatsen med særligt fokus på beskæftigelse og arbejdspligt.
Jobchancen er et mangfoldigt team, hvor der er plads til forskellighed.

Hos os står du aldrig alene med opgaven
I de selvstyrende teams har vi fælles ansvar for en gruppe borgere. Vi har plads til faglig refleksiv praksis og mulighed for at afprøve nye veje til at hjælpe borgerne videre. Samarbejdet i de selvstyrende teams skal fremme tværfaglige perspektiver og skabe handlerum – til gavn for borgeren. Afsættet er altid, at vi tror på borgeren og borgerens muligheder på arbejdsmarkedet.
I team 2 mangler vi en kollega til et barselsvikariat. Vores målgruppe er primært integrationsborgere, som har været i Danmark i længere tid. Nogle har erfaring fra arbejdsmarkedet, mens det for andre er helt nyt. En stor del af vores borgere har udfordringer med helbred og sprog. Vores fornemmeste opgave er at se muligheder og skabe tilknytning til et arbejdsfællesskab.
I team 2 løfter vi i flok og tager fælles ansvar for borgerne. Vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden med at løse opgaverne og har en fleksibel tilgang til opgavefordelingen. Vi tror på, at vi skaber de bedste resultater, når vi bruger hinandens styrker og aktivt bidrager til at udvikle og styrke hinandens kompetencer.
Samtidig er der plads til faglig udvikling og til at prøve nye opgaver på tværs af teamet. Vi værdsætter forskelligheder og ser dem som en styrke, fordi forskellige perspektiver bidrager til bedre løsninger.
Vi arbejder løsningsorienteret og tager fælles ansvar for både udfordringer og resultater. Vi har tillid til hinanden, støtter hinanden i hverdagen og møder både borgere og kollegaer med respekt, ordentlighed og professionalisme. På den måde står vi stærkest sammen og skaber værdi for dem, vi er her for.

Hvem er du?
Du behøver ikke nødvendigvis at have erfaring fra beskæftigelsesområdet, men det er en fordel.
Vi forestiller os, at du:
  • Brænder for at arbejde med mennesker med forskellige sproglige og kulturelle baggrunde.
  • Tror på, at alle mennesker kan bidrage på arbejdsmarkedet, når de får den rette støtte og mulighed.
  • Har et godt kendskab til det lokale erhvervsliv og gerne et eksisterende virksomhedsnetværk.
  • Er god til at skabe relationer og samarbejde med både borgere, virksomheder og kolleger.
  • Arbejder struktureret og målrettet med fokus på resultater og progression.
  • Har flair for dokumentation og anvender IT som et naturligt arbejdsredskab.
  • Har kørekort og er villig til at anvende egen bil i arbejdet.
I din ansøgning må du gerne lægge vægt på hvordan:
  • du kan bidrage med dine kompetencer i teamet
  • dit virksomhedsnetværk kan komme i spil
  • du vil arbejde med at skabe ”Det gode match” mellem virksomheden og borgeren

Lyder det alt sammen spændende for dig? Så glæder vi os til at læse din ansøgning.

Nysgerrig?
Vil du vide mere om stillingen, så kan du kontakte:
Rima Hani Borkagi tlf.: 27907434 – Jobrådgiver
Tine Hamann Christensen tlf.: 20434759

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fuldtid på 37 timer om ugen. Den besættes efter gældende overenskomst og løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er et barselsvikariat.
Arbejdssted er Egen Markvej 8, 6430 Nordborg
Tiltrædelse d. 01/12-2026
Ansøgningsfrist d. 23/10-2026
Vi forventer at holde jobsamtaler d. 27/10-2026

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Job - Jobchancen. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].