jobsamler.dk
← Alle job

KU - SAMF - Psykologi

Journalist eller kommunikatør til forskningsformidling (barselsvikariat)

kbh Salg & marketing Vikariat Ansøg senest 11. okt. 2026
Ansøg hos KU - SAMF - Psykologi →
Vil du være med til at gøre komplicerede emner lettere at forstå? Og kan du finde den gode vinkel til nyheden, pressemeddelelsen, podcasten og på SoMe? Så er du måske den, vi leder efter.

Vores kommunikationsansvarlige skal på barsel, og vi søger derfor en journalist eller kommunikatør, som har mod på at varetage den daglige drift af kommunikationen hos Dronning Marys Center i en periode.

Dronning Marys Center er et tværfagligt og omverdensorienteret center, der arbejder for at bringe forskningsbaseret viden i spil til løsning af samfundets store udfordringer. Vi bygger bro mellem forskere og beslutningstagere i den offentlige og private sektor samt civilsamfundet, og vi arbejder for at styrke samarbejdet om ny viden og innovation.

Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads i center præget af pionerånd, samarbejde og højt fagligt engagement. Du får mulighed for at præge centrets formidling på flere forskellige platforme og vil indgå i et dedikeret team, der støtter hinanden.



Stillingen indeholder:

  • Daglig kommunikation på hjemmeside, LinkedIn og i nyhedsbreve
  • Presse på forskellige projekter – herunder rådgivning, indsalg til medier, at skrive pressemeddelelser og vejlede i at skrive kronikker mv.
  • At promovere og eventuelt sparre på podcasten Det handler ikke om penge, som vi udgiver sammen med Altinget
  • Løbende sparring på forskellige projekter om strategi, kommunikationsplaner og lignende
  • Ansvaret for drift af vores hjemmeside i samarbejde med kommunikationsteamet
  • Udvikling af nye kommunikationsmuligheder og -formater
  • Eventuelt tilrettelæggelse og redigering af podcast


Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet journalist eller kommunikatør
  • Har en bred kommunikationsprofil med interesse for at styrke det samlede udtryk gennem forskellige kanaler
  • Har forståelse for nyhedsbreve som format
  • Kan bruge Canva til at opsætte præsentationer og grafikker til LinkedIn
  • Har forståelse for at redigere i CMS
  • Har erfaring med eller interesse for pressearbejde
  • Kan drive den daglige kommunikation og jonglere flere forskellige typer opgaver – også når det skal gå stærkt
  • Har overblik og strategisk tæft
  • Er en holdspiller, der gerne byder ind, hvor der er brug for det


Løn og ansættelsesvilkår:

Tiltrædelse 1. december eller hurtigst muligt derefter.

Arbejdstiden er på 30-37 timer ugentligt og aftales nærmere ved ansættelsen. Stillingen er tidsbegrænset til ét år med mulighed for forlængelse. Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund eller AC-overenskomsten med indplacering som fuldmægtig.


Ansøgning mv.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning bilagt CV samt dokumentation for uddannelse via jobportalen (klik på ”SØG STILLINGEN”), så vi har den i hænde senest 11. oktober 2026. Ansøgninger modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


For yderligere information:

Kontakt kommunikationsansvarlig Anja Skov Granerud på 93 56 55 72 eller [email protected] eller leder for Grøn Omstilling, Økonomi og Kommunikation, Mikkel Bisgaard Petersen på 93 56 53 44 eller [email protected]



Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte tillidsrepræsentant på mail [email protected].

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos KU - SAMF - Psykologi. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].