jobsamler.dk
← Alle job

Justitsministeriet

Justitsministeriet søger en administrativ medarbejder

København K Kontor & administration Fuldtid Ansøg senest 9. okt. 2026
Ansøg hos Justitsministeriet →
Justitsministeriets departement søger en administrativ medarbejder til tiltrædelse snarest muligt. Stillingen er på nuværende tidspunkt primært tilknyttet forkontoret i Justitsministeriets sikkerhedsafdeling.

Dine arbejdsopgaver
Vi tilbyder et spændende job med alsidige opgaver og gode kolleger i et dynamisk, politisk og engageret arbejdsmiljø.

Dine arbejdsopgaver kan bl.a. bestå af:

  • Sekretærfunktioner for afdelingschefer og kontorchefer (kalenderstyring mv.)
  • Mødeplanlægning og -afvikling, herunder forplejning, opdækning/afrydning samt modtagelse af mødedeltagere
  • Indledende sagsbehandling mv. i relation til bl.a. oprettelse af folketingsspørgsmål
  • Journalisering, søgning mv. i sagsbehandlingssystemet Work-Zone, samt håndtering af klassificerede dokumenter
  • Rejsebestilling og -afregning samt fakturahåndtering (i SDI)
  • Tidsregistrering i mtime
  • Oplæring af kontorelever
  • Diverse tværgående ad hoc-opgaver i departementet
Du vil i det daglige som udgangspunkt være tilknyttet Sikkerhedskontoret. Du vil samtidig indgå i et tværgående netværk med andre administrative ansatte i samme funktion som dig, og som du vil skulle samarbejde og sparre med om opgaver på tværs af afdelingerne.

Du vil få dedikerede arbejdsopgaver, og det vil være forventningen, at dine opgaver løbende kan ændre sig.

Dine kvalifikationer
Du skal som udgangspunkt have gennemført en kontoruddannelse, have interesse for administrativt arbejde samt gode evner for samarbejde.

Vi forventer endvidere, at du er serviceorienteret, struktureret, venlig, effektiv og trives i en travl og til tider uforudsigelig hverdag.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst med HK. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdssted er Justitsministeriets departement, Slotsholmsgade 10, 1216 København K.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet kopi af relevante eksamenspapirer og eventuelle anbefalinger. Stillingen søges elektronisk på www.justitsministeriet.dk under Karriere, og din ansøgning skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 9. oktober 2026 kl. 12.00.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorleder Pia Fisker, HR-kontoret, på mailadresse [email protected].

Læs mere om Justitsministeriet på vores hjemmeside www.justitsministeriet.dk

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Justitsministeriet. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].