
Lemvig Kommune
Kan du lide at sætte din faglighed i spil – og gøre en forskel for mennesker?
Så er det måske dig vi leder efter, som vores nye plejeboligsygeplejerske på Solgården og Østerbo Syd.
Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til at være tæt på beboerne, bruge sin faglighed og være med til at skabe tryghed, kvalitet og et godt hverdagsliv. Stillingen er på 30 timer om ugen med mulighed for fuldtid efter aftale og ønskes besat pr. 1. december 2026 eller efter aftale.
Arbejdstiden er fordelt på ugens hverdage
To huse – samme fokus på nærvær og faglighed
Solgården er et plejehjem med 43 beboere fordelt på 5 boenheder med 8-9 beboere. Vi udvider den 1. januar 2027 med endnu en afdeling med 4 midlertidige opholdspladser.
Østerbo Syd i Nr. Nissum er kommunens mindste plejehjem med 9 beboere.
På begge plejehjem arbejder vi med leve- og bomiljøer, hvor nærhed, tryghed, samvær og medindflydelse er en vigtig del af hverdagen. De små boenheder giver en helt særlig mulighed for at komme tæt på beboerne, deres pårørende og skabe en tryg og hjemlig hverdag.
Du bliver en del af et tæt tværfagligt samarbejde med vores nuværende plejeboligsygeplejerske, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt elever og studerende.
Din faglighed gør en forskel
Som plejeboligsygeplejerske får du en varieret hverdag med mulighed for at bruge og udvikle din faglighed.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- faglig sparring og vejledning af kolleger
- lægekontakter og koordinering af beboernes forløb
- journalføring og dokumentation – kendskab til Nexus er en fordel
- terminal og palliativ pleje
- medicinadministration
- samarbejde med beboere og pårørende
Vi ønsker på sigt at modtage sygeplejestuderende, og derfor vil der være mulighed for at fungere som klinisk vejleder, hvis du har lyst til denne opgave.
Vi leder efter dig som brænder for din faglighed og har lyst til at udvikle den sammen med os. Du trives med faglige udfordringer og en varieret hverdag, hvor du både kan arbejde selvstændigt og være en del af et stærkt fællesskab.
Du har lyst til at dele din viden og lære fra dig og møder både beboere og pårørende med nærvær, omsorg og respekt. Du ser værdien i det tværfaglige samarbejde og har lyst til at bidrage positivt til vores fælles arbejdsmiljø.
Vi søger ikke bare en sygeplejerske, vi søger dig, der har lyst til at være en del af vores fællesskab og være med til at skabe gode, trygge og værdige hverdage for vores beboere.
Hos os bliver du en del af et godt kollegaskab og et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor du samtidig får mulighed for faglig og personlig udvikling, medindflydelse på din egen vagtplan og en alsidig hverdag, som du selv er med til at tilrettelægge.
Kan du se dig selv i en hverdag, hvor faglighed, nærvær, relationer og samarbejde går hånd i hånd, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Løn
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Startlønnen for en fuldtidsansat udgør 30.918 kr. + pension. Herudover forhandles kvalifikationsløn på baggrund af dine erfaringer og personlige kvalifikationer.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Stine Bo på tlf. 51 36 37 09.
Ansøgning
Ansøgning sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside www.lemvig.dk senest 21. oktober 2026 kl. 8.00.
Samtaler afholdes 26. og 27. oktober 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Lemvig Kommune. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].