DeliDrop FoodLab ApS
Kan du lide at skabe gode kundeoplevelser, relationer og og nysgerrig på god smag og kvalitet? Så læs videre her
Vi søger salgsassistent på deltid, som har lyst til at blive en del af en ny butik med masser af energi, gode produkter og mulighed for at sætte sit præg på hverdagen.
Din baggrund kan være mangfoldig. Måske har du erfaring fra butik eller andet salgsarbejde. Måske er du studerende (+23) og søger et spændende deltidsjob, eller måske ønsker du at vende tilbage til detailhandlen. Det vigtigste er, at du elsker at møde mennesker, er nysgerrig på nye produkter og motiveres af at salg og skabe gode kundeoplevelser.
Hos DeliDrop Foodlab sælger vi ikke bare varer – vi fortæller historier om danske iværksættere, håndværket og produkter med masser af smag. Derfor søger vi en kollega, der har lyst til at dele den begejstring med vores kunder.
Da butikken er ny, udvikler vi løbende både sortiment og arbejdsgange. Derfor betyder dine observationer og idéer meget, og du får mulighed for at få indflydelse fra første dag.
Dine arbejdsopgaver
Opsøgende salg og kundeservice
Vejlede og inspirere kunderne
Sampling og formidling af historierne bag vores produkter
Opfyldning og præsentation af varer
Pakning af webordrer
varemodtagelse
Bidrage til, at butikken altid fremstår indbydende og præsentabel
Rengøring
Vi forestiller os, at du
motiveres af salg og god kundeservice
trives med at tale med mange mennesker
arbejder selvstændigt og tager ansvar
er nysgerrig og har lyst til at lære om nye produkter
bidrager med godt humør og positiv energi
taler og skriver dansk
Erfaring fra butik er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din indstilling og lysten til at lære.
Stillingen er på deltid
Om DeliDrop FoodLab
DeliDrop sælger håndplukkede danske specialiteter fra passionerede iværksættere. Vores sortiment spænder fra alkoholfri drikke og dansk vin til snacks, søde fristelser og andre smagsoplevelser, som man ikke finder alle steder.
Vi har i dag butikker i TorvehallerneKBH og Kolding Storcenter
Læs mere om os på delidrop.dk.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].