jobsamler.dk
← Alle job

Lem Kirke

Kirkesanger søges til Rødding, Lem, Lihme og Vejby Kirker

Spøttrup Andet Deltid Ansøg senest 31. okt. 2026
Send din ansøgning til [email protected] →

Har du en god sangstemme, glæde ved salmer og lyst til at være en del af livet i vores kirker?

Så er stillingen som kirkesanger ved Rødding, Lem, Lihme og Vejby Kirker ledig fra 1. december 2026 eller snarest derefter.

Stillingen er som udgangspunkt på 12 timer om ugen. Hvis du ikke har mulighed for at stå til rådighed på hverdage, kan stillingen eventuelt deles mellem to kirkesangere.

Om jobbet

Som kirkesanger bliver du en vigtig del af de kirkelige handlinger og gudstjenester i vores fire kirker. Du kommer til at arbejde tæt sammen med præster, organister og kirketjenere om at skabe gode og nærværende rammer for menigheden.

Dine primære opgaver er at:

  • bede indgangs- og udgangsbøn

  • synge for ved gudstjenester

  • synge ved kirkelige handlinger som dåb, vielser og begravelser/bisættelser

  • indgå i et godt og konstruktivt samarbejde med præster, organister, kirketjenere og den øvrige medarbejdergruppe.

Vi søger dig, som

  • har en god sangstemme og gerne erfaring med korsang eller anden sang

  • har stemme og frimodighed til at synge for og være tydelig i kirkerummet

  • har lyst til at synge både salmer og sange fra og uden for salmebogen

  • kan møde forskellige kirkelige handlinger med nærvær og forståelse for den enkelte anlednings stemning og karakter

  • trives med samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet blandt medarbejderne

  • har kendskab til Folkekirken og er positiv over for dens værdier og opgave.

Din uddannelse er ikke vigtig, men at du kan synge (rent), har lyst til opgaven og er nem at arbejde sammen med.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor samarbejde, engagement og gode oplevelser i kirkerummet er i centrum. Du får mulighed for at være med til at skabe musikalske og menneskelige rammer omkring både gudstjenester og livets store begivenheder.

Ansættelsen sker ved Rødding-Lem-Lihme-Vejby Sognes Menighedsråd, Hostrupvej 17A, Lem, 7860 Spøttrup.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 samt organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales inden for intervallet 331.619 – 472.557 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 27.465 kr. årligt (nutidskroner).

Der ydes desuden OK-tillæg på 1.075 kr. årligt (nutidskroner).

Løn, OK-tillæg og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Vil du vide mere?

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Formand Dorthe Foged Stampe
Tlf. 30 52 99 54

Sognepræst Anne Røndal
Tlf. 21 74 53 34

Ansøgning

Send din ansøgning med relevante bilag til [email protected].

Ansøgningsfrist: 31. oktober 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 46.

Menighedsrådet kan oplyse, at der kan blive indhentet referencer.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].