
NORTVIG & UHRENHOLT KIROPRAKTISK KLINIK ApS
Kliniksekretær søges til kiropraktisk klinik i Aarhus
Vi søger en serviceminded og ansvarsbevidst sekretær til vores klinik i Aarhus. Stillingen er på ca. 20 timer/uge, opstart 1. december 2026.
Du vil arbejde sammen med klinikkens øvrige personale, hvor din rolle vil være central for den gode patientoplevelse i klinikken. Du vil varetage en stor del af klinikkens daglige kontakt med patienterne, sundhedsforsikringer og andre samarbejdspartnere i det øvrige sundhedsvæsen. Receptionen vil være dit primære ansvarsområde i samarbejde med det øvrige personale.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
Patientmodtagelse, tidsbestilling
Afregning kontant, betalingskort, fakturering, afstemning af kasse
Håndtering af bankbetalinger, udligning i regnskabssystem og regnskabsmæssige opgaver
Kommunikation med sundhedsforsikringer, regionen og andre samarbejdspartnere
Diverse praktiske og forefaldende opgaver der sikrer klinikkens daglige drift
Vores forventninger til dig:
Du er serviceminded og har erfaring med kundekontakt
Du kan arbejde selvstændigt, ansvarsfuldt og kompetent
Du er fleksibel og kollegial
Du har flair for IT-systemer, f.eks. journalprogrammer og økonomistyring
Erfaring med kundebetjening og betalingshåndtering (fx Dankort) er en fordel
Om os:
Vi er fire kiropraktorer, en fysiurgisk massør og en sekretær
Vi vægter faglighed og engagement højt i vores sundhedsfaglige virke
Vi arbejder sammen for at skabe det bedst mulige forløb for vores patienter
Du kan læse mere om klinikken på www.nortviguhrenholt.dk
Ansøgningsfrist: snarest muligt, vi afholder løbende samtaler.
Diskretion er en selvfølge. Du vil modtage svar på din ansøgning senest d. 5. december 2026 pr. sms, e-mail eller telefon. Alle ansøgninger slettes automatisk fra vores arkiv efter afsluttet ansøgningsproces medmindre andet aftales.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].