jobsamler.dk
← Alle job

Gentofte Kommune

Køkkenmedarbejder til Ribisgården

Gentofte Hotel & restauration Fuldtid Ansøg senest 17. nov. 2026
Ansøg hos Gentofte Kommune →

Har du lyst til at være hjertet i vores køkken og en del af hele Ribisgården?

Midt i Ribisgården ligger vores køkken. Helt bogstaveligt.

Her dufter der af dagens mad, børn kommer forbi med jord på knæene og noget, de lige har fundet i haven, forældre siger godmorgen over køkkenbordet, og kollegaer stikker hovedet ind med en idé.

Nu leder vi efter en ny kok eller køkkenmedarbejder, der har lyst til at gøre køkkenet til sit.

Vores kok gennem mange år har valgt at søge nye veje og efterlader både store sko og mange gode traditioner. Vi leder ikke efter én, der skal udfylde dem.

Vi leder efter dig, der har lyst til at sætte dine egne fodspor.

I Ribisgården er køkkenet meget mere end et sted, hvor maden bliver lavet. Derfor drømmer vi om en kollega, der deler ud af sig selv og sin faglighed, får idéer og har lyst til at prøve dem af. En, der lærer børnene at kende, hilser på forældrene og bliver en naturlig del af fællesskabet med vores 24 medarbejdere og ikke mindst vores køkkenassistent, som du kommer til at dele køkkenhverdagen med.

Det åbne køkken betyder, at børn kan kigge forbi for at dufte, smage og undersøge, og at du ofte er blandt de første, der møder børn og forældre om morgenen. Også gæster og samarbejdspartnere kommer forbi, og vi gør os umage for, at mennesker, der træder ind i Ribisgården, føler sig velkomne.

Ribisgården er normeret til 35 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn, og naturen fylder meget hos os.

Vi sår, planter, graver og høster, følger årstiderne og bruger naturen aktivt i børnenes hverdag. Vi håber, du får lyst til at bygge bro mellem haven, bålet og køkkenet, vække børnenes nysgerrighed og madmod og måske finde på noget, vi endnu ikke selv har tænkt på.

Hos os får du højt til loftet og stor frihed til at have ambitioner. Du får kollegaer, der gerne vil gribe dine idéer, og et år fyldt med traditioner, fester, mærkedage og små påfund, hvor maden er med til at skabe lidt af magien.

Samtidig skal hverdagen selvfølgelig spille. Du skal kunne tage ansvar for madplaner i børnehøjde, den daglige madproduktion, indkøb og økonomi, egenkontrol og hygiejne, allergier og særlige kosthensyn samt den gode organisering af køkkenet.

Vi forestiller os, at du har en relevant køkkenfaglig baggrund og kan tage selvstændigt ansvar for et institutionskøkken. Erfaring fra dagtilbud er en fordel, men det er ikke dét, der afgør, om du er den rigtige for os.

Vi leder først og fremmest efter det rigtige menneske.

Et menneske med varme, faglighed og lyst til at være en synlig del af Ribisgården – og til med tiden at sætte sit helt eget præg på stedet.

Arbejdstid: ca. 30–32 timer om ugen med mulighed for fuldtid

Tiltrædelse: hurtigst muligt

Har du lyst til at komme forbi, se køkkenet og mærke Ribisgården, inden du søger, er du meget velkommen.

Kontakt leder Forough på 24 62 11 77 for at høre mere eller aftale et besøg.

Vi glæder os til at høre, hvad du kunne finde på at bringe med ind i køkkenet. 🌱

Start: 1. november eller snarest. Vi indkalder løbende til samtale.

Løn og ansættelse

Løn fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for ny løn. Det konkrete lønudspil oplyses i forbindelse med en eventuel samtale. Der tages højde for erfaring..


Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Gentofte Kommune. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].